Åndedræt

VEJRTRÆKNING SKER HELT PER AUTOMATIK  

Vi trækker gennemsnitligt vejret 10 til 20 gange i minuttet – helt uden at tænke på det. Kan du forestille dig, at du skulle minde dig selv om at trække vejret hver gang? Du ville slet ikke kunne tænke på andet. 

SÅDAN TRÆKKER DU VEJRET 

Musklen diafragma er placeret under lungerne, hvor de nederste ribben mødes. Når musklen trækker sig sammen, hiver den lungerne nedad, så de udvides, hvormed luften bliver trukket ind. Når diafragma slapper af, vil lungerne glide på plads, og luften bliver skubbet ud. 

Sådan trækker du vejret.

Forestil dig musklen bag dit solar plexus, når du trækker vejret ind; hvordan den sænkes og skubber let ned på dine organer og tarme, som så skubbes ned på din bækkenbund.  Dette indre  tryk påvirker mere end bare dine lunger. Brug det dybe åndedræt til at mærke din krop. Hvordan bevæger din brystkasse og bug sig, holder du tilbage eller giver du slip? Løfter dine skuldre sig? Gør de det, så vær opmærksom på, at det i stedet er din mave og ribben, der skubbes ud ved indtagelse af luft.

DET DYBE ÅNDEDRÆT

Træk vejret så dybt ind, at maven udvides ensartet hele vejen rundt, dvs. at både navle og ribben flytter sig. Brystbenet bevæger sig ikke. Mærk, hvordan kroppen åbner sig helt ned i bækkenbunden, når du trækker vejret ind gennem næsen. Når du slipper luften, gør det da gennem næse eller mund og koncentrer dig om at have afslappede kæber.

Tid: Det tager ca. 3-4 sekunder at trække vejret ind. Hold det lidt. Pust ud, det varer lidt længere, ca. 5 sekunder. Hold vejret lidt, før du trækker det ind igen. Tag på denne måde tre dybe åndedrag. Prøv dig frem med, hvordan det passer dig bedst at trække vejret ud – gennem mund eller næse. 

Måske vil disse dybe åndedræt kunne bruges under et samleje. Forestil dig at livmodermunden i takt med åndedrættet bevæger sig langsomt, rytmisk og imødekommende – lidt ligesom en vandmand bevæger sig i vand. Forestil dig hvordan livmoderhals pulserer i vagina.

Du skal logge ind for at se resten af indholdet.Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind