JEG HAR GENER EFTER OPERATION

Bivirkninger fra operationer kan være frustrerende at skulle leve med, specielt fordi de ofte ikke er synlige; nutidens kirurgi gør, at du ofte knapt kan se dit ar eller fordi arret er placeret indvendigt. Måske oplever du derfor, at du gør en masse ud af ingenting. Men sådan forholder det sig ikke.

At udvikle et sexliv, som tager højde for dine bivirkninger, kan være en udfordring, men en udfordring, der er værd at tage op.

HJÆLP TIL GENER EFTER OPERATION

LUBRIKATION

Hvis du ikke selv kan producere smørelse, så køb dig til det. Brug en silikonebaseret glidecreme. Den nedsætter friktion og mindsker ubehag. (Props & Pearls anbefaler). Glem ikke at blive tilstrækkeligt varmet op inden penetration. Hænder og mund er ikke at foragte. Læs Tørre slimhinder

Bækken-, bug- og vaginal smerte

Find årsagen til smerten – er det ydre arvæv eller indre arvæv? Stramme muskler, myoser, sensitive nerver eller muskler som trækker sig sammen (vaginisme)? Til manipulering af hud og muskler kan hjælpe til at tilvænne, strække og blødgøre hud og væv, læs Hjælp dig selv. Hvis smerte udløses af dyb penetration læs: Når dyb penetration gør ondt 

Vaginal dilatering 

Gradvis udvidelse og tålmodighed kan hjælpe, når det kommer til at leve med symptomerne i og omkring vagina. Dilatorer kan anvendes til at smidiggøre vævet og kan hjælpe dig til at genoptage muligheden for sex med penetration (Props & Pearls anbefaler). Læs Brug dilator

Udvendigt arvæv

Brug en creme eller balm til at massere, strække og de-sensibilisere (tilvænning til berøring) området ( Props & Pearls anbefaler). Læs Plej Arvæv

Milde håndkøbs-smertestillende kan eventuelt bruges inden seksuel aktivitet. Husk at finde og bruge de stillinger, som er mest komfortable for dig.

Inkontinens 

Knibeøvelser er gode til at lære dig selv at styrke dine muskler og give større kontrol over dem (Props & Pearls anbefaler). Læs Pleje af bækkenbundsmuskler. Find inspiration www.knibnu.dk

Opsøg læge eller fysioterapeut for at lære om årsagen til dine problemer.

SEX & Smerter efter operation

Først af alt: kend dine grænser. Vær bevidst om, hvad du fysisk kan og ikke kan gøre. Sæt ord på disse begrænsninger, og fortæl dig selv, at dit helbred og velbefindende er vigtigt og har brug for at blive taget hånd om.

Single

Hvori ligger dine begrænsninger? Hvis ikke du ved, hvor de er, må du i gang med at eksperimentere for at finde ud, hvad der føles godt, og hvad der ikke gør. Hvis du oplever smerte, hvor sidder den og evt. ved hvilken grad af tryk eller pres?

Hold din hotline mellem hjerne og skød åben. Sex med dig selv holder dine nerver i gang, din lyst tændt og din krop får goderne af at mærke nydelse. Læs The Love Bit til inspiration.

Hvis du har et “one night stand” behøver du ikke nødvendigvis fortælle om din operation, men du kan sige, at du er sensitiv, eller at du har lidt problemer. Fortæl tilstrækkeligt til, at de forstår, at sex skal foregå med varsomhed.

Hvis penetration ikke er mulig, så find andre ting som tænder dig, måske mere intim berøring? Læs Når dyb penetration gør ondt.

I et forhold

Fortæl din partner om de tanker, du har som følge af dine fysiske symptomer. Del dine overvejelser. Hvis du har et generende ar, så lær at røre ved det. Er blød berøring ok? Hvor hårdt kan du presse, uden det gør ondt? Prøv at komme frem til den rette berøring. Det er en god proces sammen at finde yderpunkterne og der, hvor det er rart . To hjerner tænker nogle gange bedre end en.

Når man først får forklaret, hvordan arvæv kan sidde, så er det ofte enkelt at forklare. Læs Arvæv. Tal om, hvordan sex kan blive bedre for jer begge. Måske ved hjælp af andre stillinger, mere fokus på intimberøring. Måske er der endda forbudte områder, hvor berøring er for smertefuld.

Læs: I et forhold

TIPS OG TRICKS

Undgå stillinger, som gør dig ubekvem eller giver smerte. Du risikerer at forårsage vaginisme. Sig til, når noget ikke føles rigtigt. Husk at sætte ord på det, som føles godt. Penetration og orgasme er ikke de eneste succeskriterier ved seksuel aktivitet. Nyd på andre måder. Brug hænder, mund – og mærk hinandens kroppe. Hvis lidt penetration er mulig, så nøjes med at lade det fylde en lille del og hav fokus på alt det andet. Det handler om at have det sjovt sammen.

TAB AF SEXLYST 

Kommunikation er helt centralt. Tal med din læge, din eventuelle partner og måske en terapeut.

Læs Skyldes gener operatioN?.  Få mere inspiration i The Love Bit. Hjælp dig selv