HAR JEG TØRRE SLIMHINDER?

Øget produktion af slimhindesekret (lubrikation) opstår helt naturligt, når du bliver opstemt. Det bidrager til, at hud og væv ikke generes ved friktion. Det kan sagtens ske, at du bliver opstemt, men at der ikke er tilstrækkeligt med smørelse. Den irriterede hud kan du måske mærke under, eller efter at I har haft sex. Faktisk kan tørheden være så grel, at det gør rigtig ondt eller bløder.

ER Din hud:

super sensitiv: Hudlidelser som psoriasis, eksem og lichen sclerosus giver meget sart og sensitiv hud. Andre gange er der ingen anden forklaring end, at din hud er sensitiv.

i mangel: Din hud skal have det rigtige miljø og de rette elementer for at opretholde sin sundhed. Måske har du et lavt niveau af østrogen. Måske mangler du vitaminer, som er med til at holde dit væv fleksibelt og elastisk.

ufleksibel: Hvis dit væv i vagina har været i stykker, kan arvæv mindske slimhindens bevægelighed og ved penetrationssex udløse smerteubehag.

DIN FUGTPRODUKTION er Muligvis PÅVIRKET FORDI:

  • dit hormonniveau er ændret (fx pga. p-piller, overgangsalder) 
  • du lider af en infektion, som påvirker din evne til at danne lubrikation – fx bakteriel vaginose, svampeinfektion, tilstoppede kirtler
  • du er ikke tilstrækkeligt opstemt. Måske vandrer dine tanker
  • du er bange for, at det kommer til at gøre ondt
  • du fx har arvæv, som gør ondt, hvilket resulterer i mindre lubrikation
  • du tager medicin – fx mod allergi
  • du udsættes for irritanter eller allergifremkaldende stoffer, fx parfume eller kemikalier

Dette er ikke en komplet liste. Det er altid lægen, som skal hjælpe dig til at finde årsagen til dine slimhindeproblemer.

Symptomer:

Tørhed ved indgangen til vagina

Måske oplever du, at din hud brænder, svier, klør eller simpelhent gør ondt. Det kan også være, at den nemt sprækker.

Huden ved indgangen er anderledes end vævet længere inde i skeden. Helt nede ved indgangen minder huden mere om den i vulva området.

Tørhed i vagina

Det føles, som om vagina er tør – måske lidt som sandpapir. Det kan også være, at du oplever tørhed på et specifikt sted.

Gå til lægen

Det kan forekomme lidt specielt at gå til lægen med vaginal tørhed, især hvis det er i forbindelse med sex, men det skal du.

Du bør fortælle din læge, at du oplever vaginal tørhed. Måske er det et symptom, vedkommende nemt kan hjælpe dig af med. Hvis du bare ignorerer symptomerne, går de næppe i sig selv igen. De kan endda over tid influere på, hvordan du bruger dine bækkenbundsmuskler. Det er sådan, at hvis du går rundt og småspænder pga. ubehag, så mindskes blodgennemstrømningen, og med tiden kan du få overspændte muskler og myoser.

Fortæl lægen, når det gør ondt ved eller efter sex. Fortæl også hvis du oplever tørhed i forbindelse med daglige aktiviteter fx cykling, gå, tørre dig selv. Beret om det gør ondt i begyndelsen, midten eller bunden af vagina. Fortæl lægen, hvordan det gør ondt (svie, jag, kløe etc.) og hvor længe det efter følgende gør generer. Fortæl hvis du har oplevet at sprække eller slå hul på dit væv.

Du kan også udfylde din vulva- og vaginalprofil. Nogle gange er du bare nødt til at lægge det hele på bordet, for at lægen forstår, at dette er noget, du har brug for og ønsker at få fokus på.

Behandling

Fordi din tørhed kan skyldes en sygdom, og fordi det er lægens job at behandle dig, kan vi her alene forelægge dig, hvordan du kan lindre symptomer. Behandling skal du til lægen for at få.

En silikonebaseret glidecreme

En glidecreme vil ikke i sig selv få dig til at føle dig opstemt. Den vil lægge sig uden på din slimhindevæg og hjælpe til, at den ikke bliver irriteret.

De ingredienser, som en silikonebaseret glidecreme består af, er skruet sammen på en måde, så de ikke bliver absorberet gennem huden. Glidecremen vil naturligt blive afstødt med slimhinden som en del af det udflåd, kvinder normalt har. Vævet i skeden fornyr sig ret hurtigt, hvilket er årsagen til, at vi har udflåd. Det er kroppens måde at rense sig selv på.

Hvis du er meget sensitiv, kan du teste din glidecreme på tynd hud. Det kan være i albuehulen eller på indersiden af øverste del af låret. (Props & Pearls anbefaler).

Brug en vibrator til at få blodet til at rulle

”God sex” er fra et fysiologisk synspunkt godt for slimhinden. Sex, som ikke slider og river i den vaginale væg, men som stimulerer blodgennemstrømningen i det omkringliggende væv. ”Dårlig sex” slider slimhinden ned og forårsager ubehagelig friktion og irritation.

Du behøver ikke en sexpartner for at få hjælp til at sætte gang i din blodgennemstrømning og sekretion. At få blodcirkulationen i gang ved hjælp af en blid vibrator kan være fordelagtigt for dit væv og kan fremme naturlig lubrikation. Placer vibrator på toppen af kønsbenet, på yder- og indersiden af de ydre kønslæber og stille og roligt ind mod vagina. (Props & Pearls anbefaler).

Hav kun sex, når du er klar og i humør til det. Ellers kan det føre til ubehag og smerte.

Anvend en balm eller en barrierecreme

Du kan bruge en balm eller en barrierecreme til at beskytte vulvavæv over for hverdagsfriktion. Disse kan fungere som en film, der holder hudens fugtniveau. (Props & Pearls anbefaler).

Brug en vaginal fugtgiver

Lægen kan ordinere hormoner. Hvis du ikke ønsker eller tåler dem, kan du bruge hormonfri fugtgivere til vaginal tørhed. Replens er en østrogenfri vaginal fugtgiver, som støtter slimhinden i vagina. (Props & Pearls anbefaler)

Læs: Jeg har tørre slimhinder