Forhold dig til smerten

For at få succes med behandling af kroniske smerter, er der ofte behov for mere end én tilgang. Hvad der fungerer, og hvordan det sammensættes, er helt individuelt. Der er desværre ingen nemme løsninger, og nogle vil komme frem til, at de bliver nødt til at lære og leve med smerterne.

Herunder ses en række faktorer, der kan bidrage til at håndtere kroniske smerter. De er sat op i tilfældig rækkefølge, og der er sandsynligvis mange flere tilgange. 

Smerteopfattelse

Tal smerten ned

Hvordan opfatter du smerte? Nogle patienter med kroniske smerter kan have glæde af at lære at tale smerternes betydning ned. Dvs., at de lærer at håndtere eller nedtone smerteimpulserne. Det kan resultere i, at smerteoplevelsen mindskes.

Kontroller din smerte – lad den ikke kontrollere dig

Det er lettere sagt end gjort. Forsøg at lægge dit fokus på andet end smerten. Når den rammer dig, så prøv at komme videre med dine andre gøremål. Smerten kan gå i ring og forstærke sig selv.

få smerten under kontrol vHA vejrtrækningsøvelser

Du lærer at koncentrere dig om at trække vejret, og du lærer ved hjælp af vejrtrækning at give slip på de muskelspændinger, smerten eventuelt medfører.

Læs: Åndedræt

Håndtere smerten via mindfulness

Analyser smerten – lær at se på den med andre øjne. Du træffer en bevidst beslutning om ikke at anerkende smerten som en knytnæve, der sender dig til tælling. Du bruger din nysgerrighed til at undersøge, hvad der holder dig vågen om natten.

Kan du bruge en mindful tilgang, kan du måske lære at navigere i din smerte.

Sæt hånd på smerterne

Vend nerverne til at berøring er okay. Nogle gange har nerverne så at sige slået klik og tror at al berøring er farefuld. Læs mere Plej din hud.

Hold øje med smerten

Væn dig til indimellem at lægge mærke til, hvordan og hvor det gør ondt. Bemærk, om der er steder, der gøre mere ondt end andre. Kronisk smerte kan blive formålsløs. Dvs. at den fejlinformerer dig. Smerteområdet bliver større, og signalerne kommer ikke længere kun fra smertens rod.

Er det hele indgangen til vagina, der gør ondt? Gør det ondt bestemte steder? Er smerteområdet vokset?

Lige som det gør mindre ondt at fjerne en splint på sig selv, kan det også være mindre smertefuldt at foretage en selvundersøgelse.

Selvom det for nogen kan være angstprovokerende og føles grænseoverskridende at komme i gang, er det et godt sted at begynde. Holder frygten dig tilbage fra at gøre det, så tag små skridt hen mod undersøgelsen. Læg ud med at berøre det ydre område og bevæg dig fremad derfra.

Husk altid at være god til at anerkende dig selv for alle dine fremskridt!

Det er dig, der kender din krop, og hvis du kun bliver undersøgt, når lægen gør det, kommer du til at gå glip af små nuancer af måske betydningsfuld forandring i kroppen. Du vil ikke være i stand til at forholde dig til og udøve ejerskab over smerten, hvis du ikke kender dig selv indgående.

Læs Tjek dig selv og Kend dig selv

Vær nysgerrig og giv dig selv mange skulderklap over din indsats for at tage vare på dig selv.

Husk, at det kræver tid og energi at arbejde med din smerte.

At berolige nerverne

Ved kroniske smerter er dine nerver ekstremt aktive, og nervehæmmerne kan have en hensigtsmæssig effekt ved ganske enkelt at dæmpe følsomheden medicinsk.

Det er lægernes opgave at finde den korrekte medicin, så sansenerverne får mindst muligt at arbejde med. Denne behandling fungerer ikke altid tilstrækkeligt effektivt alene, men den kan i kombination med andre behandlingsformer lette symptomerne. Tal med din læge om hvordan du kan støtte din behandling.

Genoptræn dine muskler og nerver

En fysioterapeut kan hjælpe dig med at reprogrammere din måde at bruge kroppen og hjernens måde at opfatte signaler på.

Hvis din hjerne sender et kraftigt faresignal ved den letteste berøring, hænger det sandsynligvis sammen med, at den forbinder en tidligere uhensigtsmæssig oplevelse med det, der sker nu og kommer frem til, at der må være fare på færde. Det er derfor vigtigt at reprogrammere nerver og muskler. Du må lære din hjerne, at alt er ok, og at den overreagerer. Det lyder enkelt, og det er det ikke. Se video under Forstå Smerte

Du skal vide, hvorfor kroppen tror, den skal beskytte dig. Har du tidligere i livet haft en negativ oplevelse, som din krop stadig reagerer på? Hvis du har, kan du have glæde af at kigge på den historie og se, om den er relevant for dit liv i dag. Når du kan mærke, det er tid for dig. Læs Vejen til nydelse. Der fra har du mulighed for at arbejde med oplevelsen og finde måder til at hjælpe dine nerver med til reprogrammering.

Gør det bedste for dig selv

Gør, hvad du kan, for ikke at stresse dit system. Spis sundt, så din krop ikke oplever store udsving af energi og humør igennem dagen. Overvej, hvor stor glæde du har af stimulanser, hvis dit system har det bedre uden. Vær fysisk aktiv. Det kan hjælpe kroppen med at komme af med det, der blokerer dit system.

Gennemgå mulige årsager til ubehaget. Tænk over, hvad det gør ved dig, og hvordan du kan forandre dets indflydelse på dit liv. Læs Frossen.

Husk, at tiden ikke nødvendigvis heler alle sår uden hjælp.

Se video for at få mere foreståelse for hvad du kan gøre ved smerten.

Videotekst: Al smerte dannes i hjernen. Akut smerte er forbigående (op til 3-6 måneder). Kronisk smerte varer længere.

De fleste muskler, knogler, ledbånd og disks er helet på 3-6 måneder.

Smerter, der rækker derudover, stammer altså ikke så meget fra skaden men fra nervesystemet. Det er mere komplekst end som så.

Videoen anbefaler, at man ser på alle de faktorer, der kan spille ind på, at smerten ikke forsvinder. Faktorer, der kan hjælpe dig til at gøre noget aktivt, genoptræne hjernen.

Der opremses fem mulige områder. Disse kan enkeltvis eller i sammenhæng have indflydelse på, hvordan hjernen hjælpes til at reducere smerten:

  1. Lægelig bistand (medicin/operation)
  2. Tanker og overbevisninger
  3. Livsstil
  4. Smertens dybere betydning. Er den fx opstået samtidig med, at der er sket andet alvorligt i dit liv?
  5. Fysisk bevægelse med respekt for kroppens symptomer

ER DET ET TILBAGESLAG, ELLER EN DEL AF HELINGEN?

Fremskridt kan indbefatte tilbagegang. Det kan være, du tænker, at alt er tabt, når det ikke går i den rigtige retning. Det kan dog være et skridt tilbage er en del af helingsprocessen. Måske har du i dit arbejde åbnet en ny dør til din egen heling og at kroppen bakser lidt med at vende sig til den nye åbning. Det kan også være du åbnede døren for tidligt og har brug for at trække dig lidt tilbage igen. Det kan også være en forkert dør. Hav din fornuft og din læge med på samråd når du tager store beslutninger.  Vær nysgerrig og spørg dig selv: Hvorfor mon det her sker? Men vigtigst af alt anerkend dig selv for, at du helliger dig dit helbred og dit velbefindende. 

Læs: At få en diagnose  

Find hjælp via hospitalernes: SmerteCentre