FORSTÅ SMERTE

Lidt grundlæggende om det sprog som forklarer smerte:

Nociceptiv smerte opstår, når en nerve opfanger et signal og sender besked til nervesystemet. Signalet kan indeholde information om en flænge i hud eller væv, blister, tørhed, infektion, inflammation eller skade på organer. Fælles for smerten er, at den ofte responderer godt på smertestillende. Smerten føles ofte dump, nagende, gnavende, dunkende og øm.

Neuropatisk smerte opstår, når selve nerverne skades eller opfører sig unormalt. De kan være i klemme eller dysfunktionelle, det kan være grundet tidligere skade på væv fx arvævs smerter. Smerten opleves typisk som brændende, sviende, stikkende, skærende, isnende, jagende og tilbagevendende. Det er ikke altid at smerterne aftager ved brug af smertestillende. 

Akut smerte opstår pludselig, fx når væv bliver beskadiget, eller hvis du får krampe i musklerne. Generelt kan man sige, at akut smerte opfattes som resultatet af en udefrakommende skade på væv, såsom når vi får et sår eller en infektion. Smerten er en slags tag i agt besked, det er tid til at du skal hele. Smerten vil typisk stoppe, når kroppen regenererer. 

Kronisk smerte stopper ikke og vil typisk vare i mere end 6 måneder. Den skaber tit alvorlige problemer for dem, der oplever den, fordi den kræver håndtering, energi og søvn. Kronisk smerte vil ofte få mennesker til at ændre deres livsstil for at imødekomme de begrænsninger, der påføres dem. 

Hvorfor smerte?

Smerte er en mekanisme, der er skabt til at beskytte os mod fare. Hvis du lægger din hånd på en varm kogeplade, vil smerteoplevelsen få dig til at trække hånden til dig. Din smerterespons skal få dig til straks at handle og fjerne dig fra smertekilden. 

VIDEO

Denne video gennemgår på en sjov og underholdende måde de biokemiske mekanismer, der skaber smerte. Gennem eksempler og forsøg vises det, at der ikke altid er forbindelse mellem smertens styrke og dens alvor.

Forstå fysiologien

Din følesans giver information til hjernen om din krops tilstand. Den registrering, du får gennem sensorerne i vævet, kan oplyse om temperatur, tryk, stræk og smerte. Impulser bevæger sig gennem dine nerver til rygraden og op i hjernen, som tolker og igen sender signaler, der få kroppen til at reagere.

Ikke alle nerveimpulser når op til hjernen. Nogle af dem bedømmes til at være ligegyldige, og hjernen vælger at ignorere dem. Fx lukker vi af, når vi fjerner et plaster fra et sår. Vi bevæger os mentalt væk fra smerten ved at sige til os selv, at den ikke betyder noget; plasteret skal af, og der ikke er fare på færde.

Systemets fejltagelser

Desværre kan der være fejl i smertesystemet. Informationssignalerne kan være dovne. Hvis du fx har en ludende kropsholdning, eller hvis du bøjer dig over computeren hele dagen, vil din hjerne sende beskeden ”FLYT DIG”. De fleste mennesker overhører dette og fortsætter med at hænge. Efter gentagne forsøg på at råbe dig op, giver hjernen simpelhent op, og en dårlig vane er født.

Systemet kan også reagere ved at blive overaktivt. En systemfejl kan resultere i, at der sendes for mange smerteimpulser til hjernen. Et niv kan føles, som huden flænses; et prik tolkes som en knockout. Forklaringen kan være, at for mange nerveender er blevet aktiveret, og at de alle sender overvældende mange beskeder til hjernen. En anden årsag er muligvis, at smerteportene ikke kan lukke ordentligt og afholde beskeden fra at løbe videre, eller fordi hjernen er hypersensitiv over for disse impulser. En helt tredje årsag kan være, at nerveenderne ligger i det øverste lag af huden og derfor opfanger for mange signaler.

Grundlæggende kan man sige, at der er meget, vi ikke ved om smerter. Der forskes dog grundigt på at afdække, hvordan de virker.

 

Videotekst: Smerte er i sig selv en lidelse. Vi betragter ofte smerte som et symptom på en sygdom eller lidelse. Det kan den også være. I 10% af alle tilfælde, fortsætter smerten, efter at man er frisk igen. Den kan vare i måneder eller år. Når det sker, er smerten i sig selv blevet en lidelse. 

Nervesystemet kan fx tro, at almindelig berøring er et voldsomt slag. Cellerne i rygsøjlen forvirres og er årsag til, at det føles sådan. 

Smertestillende fungerer ofte ikke. I stedet har det vist sig, at bl.a. fysioterapi virker hensigtsmæssigt. Mange har også glæde af psykologsamtaler til at bearbejde de psykologiske symptomer, der kommer af stærk kronisk smerte. 

I fremtiden vil der formentlig komme medicin, der ikke bare minimere symptomerne, men som også virker hæmmende på lidelsen, og som går direkte i de celler som skaber smerten. 

Omprogrammering af hjernen

Når der opstår fejl i nervesystemet, kan man forsøge at omprogrammere nerverne. Det betyder, at du kan genlære hjernen, hvilke fysiske impulser der er normale hhv. unormale.

Det er naturligvis lettere sagt end gjort. Det kan være en langsommelig proces, men ved opmærksomhed og vedholdenhed kan du skubbe og ændre din smertegrænse.

Læs mere om  Forhold dig til din smerte