Smerter ved samleje eller painful intercourse

FORSTÅ SMERTER VED SAMLEJE

For at forstå smerter ved samleje beskrives kort lidt grundlæggende om det sprog, som forklarer smerterne:

Nociceptiv smerte opstår, når en nerve opfanger et signal og sender besked til nervesystemet om en skade i kroppen. Signalet kan indeholde information om en flænge i hud eller væv, blister, tørhed, infektion, inflammation eller skade på organer. Fælles for smerten er, at den ofte responderer godt på smertestillende medicin. Smerten føles ofte dump, nagende, gnavende, dunkende og øm.

Neuropatisk smerte opstår, når selve nerverne skades eller opfører sig unormalt. De kan være i klemme eller dysfunktionelle, det kan være grundet tidligere skade på væv fx arvævs smerter. Smerten opleves typisk som brændende, sviende, stikkende, skærende, isnende, jagende og tilbagevendende. Det er ikke altid at smerterne aftager ved brug af smertestillende medicin. 

Akut smerte opstår pludselig, fx når væv bliver beskadiget, eller hvis du får krampe i musklerne. Generelt kan man sige, at akut smerte opfattes som resultatet af en udefrakommende skade på væv, såsom når vi får et sår eller en infektion. Smerten er en slags “pas på dig selv besked”, og en “det er tid til at du skal hele besked”. Smerten vil typisk stoppe, når kroppen er helet. 

Kronisk smerte stopper ikke og vil typisk vare i mere end 6 måneder. Denne smerte skaber ofte alvorlige problemer for dem, der oplever den, fordi den kræver håndtering, energi og søvn. Kronisk smerte vil ofte få mennesker til at ændre deres livsstil for at imødekomme de begrænsninger, der påføres dem. 

Hvorfor smerter ved samleje?

Smerte er en mekanisme, der er skabt til at beskytte os mod fare. Hvis du lægger din hånd på en varm kogeplade, vil smerteoplevelsen få dig til at trække hånden til dig. Din smerterespons skal få dig til straks at handle og fjerne dig fra smertekilden. 

For at forstå smerter ved samleje skal du vide at kroppen udløser smerte, når der er fare på færre. Det gør den for at beskytte dig. Det kan være at du har tynde slimhinder, som ikke kan beskyttet skedens væv og derfor kalder vagt i gevær. Myoser som udløser smerte, når de trykkes på, bækkenbunden som trækker sig sammen for at afhverve smerte.

Hos Props & Pearls er vi store fans af denne Ted talk. Den er på engelsk, men selvom man ikke er super til engelsk er hovedpointen forhåbenligt til at forstå. Ted talken handler om vores frontallapper i hjernen, det er dem som vurderer om noget er farligt eller ikke farligt og de handler udefra tidligere oplevelser eller forståelser. Oplever de noget som farligt, så får de kroppen til at reagere udefra det.

VIDEO

Denne video gennemgår på en sjov og underholdende måde de biokemiske mekanismer, der skaber smerte. Gennem eksempler og forsøg vises det, at der ikke altid er forbindelse mellem smertens styrke og dens alvor.

Forstå smerte fysiologien

Din følesans giver information til hjernen om din krops tilstand. Den registrering, du får gennem sensorerne i vævet, kan oplyse om temperatur, tryk, stræk og smerte. Impulser bevæger sig gennem dine nerver til rygraden og op i hjernen, som tolker og igen sender signaler, der få kroppen til at reagere.

Ikke alle nerveimpulser når op til hjernen. Nogle af dem bedømmes til at være ligegyldige, og hjernen retter sagt frontal lapperne vælger at ignorere dem. Fx lukker vi af, når vi fjerner et plaster fra et sår. Vi bevæger os mentalt væk fra smerten ved at sige til os selv, at den ikke betyder noget; plasteret skal af, og der ikke er fare på færde.

Systemets fejltagelser

Desværre kan der være fejl i smertesystemet. Informationssignalerne kan fx. være dovne. Hvis du har en ludende kropsholdning, eller hvis du bøjer dig over computeren hele dagen, vil din hjerne i starten sende ”FLYT DIG” beskeder. De fleste mennesker overhører dette og fortsætter med at blive siddende. Efter gentagne forsøg på at råbe dig op, giver hjernen op, og en dårlig vane er født.

Systemet kan modsat reagere ved at blive overaktivt. En systemfejl kan resultere i, at der sendes for mange smerteimpulser til hjernen. Et niv kan føles, som huden flænses; et prik tolkes som en knockout. Forklaringen kan være, at for mange nerveender er blevet aktiveret, og at de alle sender overvældende mange beskeder til hjernen. En anden mulig årsag er, at smerteportene ikke kan lukke ordentligt i og stoppe beskeder i at nå op til hjernen for at blive registreret, eller fordi hjernen er hypersensitiv og overreagerer på impulserne. En helt tredje årsag kan være, at nerveenderne er for mange eller ligger i det øverste lag af huden og derfor opfanger for mange signaler.

Grundlæggende kan man sige, at der er meget, vi ikke ved om smerter og det kan være svært at forstå smerter ved samleje. Der forskes dog grundigt på at afdække, hvordan de virker.

Videotekst: Smerte er i sig selv en lidelse. Vi betragter oftest smerte som et symptom på en sygdom eller lidelse, hvilket den kan være, men i 10% af alle tilfælde, fortsætter smerten, efter at man er frisk igen. Den kan vare i måneder eller år. Når det sker, er smerten i sig selv blevet en lidelse. 

Omprogrammering af hjernen

Når der opstår fejl i nervesystemet, kan man forsøge at omprogrammere nerverne. Det betyder, at du kan genlære hjernen, hvilke fysiske impulser der er normale hhv. unormale. Det kan være en langsommelig proces, men ved opmærksomhed og vedholdenhed kan du skubbe og ændre din krops reaktions mønster, men det kræver at der fyldes godt og grundigt på frontallapperne med nye erfaringer og kommandoer.

Det er naturligvis lettere sagt end gjort at lære at forstå smerter ved samleje.

Læs mere om Arbejd med kroniske smerter