Frossen

Ved en umiddelbar fare er der tre måder, dyr og mennesker typisk reagerer på. En er at handle, det kan være ved at flygte eller angribe. Men det kan også være, at vores underbevidsthed vurderer situationen og konkluderer, at handling ikke kan betale sig, og at vi i stedet bare fryser fast på stedet. 

HVIS VI IKKE FLYGTER ELLER KÆMPER, FRYSER VI

Når vi fryser, låser kroppens muskler sig fast, men det er ikke altid bare dem, som standser op. Nogle gange er det også hjernen, som lukker ned.

Når faren er drevet over, siger vi: “Hvad skete der lige dér?”

Oplevelsen har givet os et momentant hukommelsestab. Vi påvirkes i en grad, så både krop og hjerne er lamslået. Når det, der er sket, synker ind, gør vi, hvad vi kan for at ryste indtrykket af os. Vi prøver at komme videre ved at fortælle andre om oplevelsen. Vi kan også fysisk prøve at ryste oplevelsen af os, som ville vi ryste vores fjer for at få dem tilbage på plads. Vi har brug for et knus, en løbetur, et varmt bad, hvad end der kan få os ud af spændingen. 

Hverdagen kan byde på mange faremomenter. Måske er det en bil, som suser tæt forbi, en person som taler grimt eller råber af os, og vi genkender de mekanismer, som skal til for at bearbejde oplevelsen. Nogle oplevelser er dog mere alvorlige og efterlader et dybere indtryk på os. Måske finder vi, at oplevelsen er så privat, at vi ikke kan tale om den; eller vi lukker helt af og får ikke rystet den af os. Vi trækker os. Det, der er sket, bliver en del af os, og vi får både fysiske og mentale spor. Vi står tilbage med en krop, som er frosset fast i en oplevelse og en hjerne, som ikke kan bearbejde oplevelsen. En sårbarhed og skrøbelighed, som vi ikke kendte før, har taget bo i os.

Når sex går galt  

Du skal logge ind for at se resten af indholdet.Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind