Stimulering og Sansning

Find nydelse i det ordinære fremfor at jage det ekstraordinære

Du kan vælge at rette fokus på de stimuli og sansninger, som faktisk du oplever, i stedet for at jagte oplevelsen af nydelse. Det er lidt ligesom at bage en kage. Kagen bliver ikke fantastisk ved, at du bliver ved med at sige; det bliver en fantastisk kage. Derimod skal du fokusere på at sammensætte den rigtigt. Du må kombinere de ingredienser, du sætter pris på og mikse dem i den rette rækkefølge, længde og mængde. På den måde skal du nok ende med at få en fantastisk kage.

Hvis du holder fokus på processen i stedet for resultatet, er det meget mere sandsynligt, at dit endemål bliver seksuel nydelse.

VARIATION

Nydelse trives ved variation

Selv den bedste sang kan blive kedelig, hvis den høres igen og igen. Det samme gælder seksuel nydelse. Du behøver ikke skifte din partner ud, men du kan med rette tænker variation ind i stimulering af dine sanser: duft, tøj, omgivelser, jeres sprog til hinanden, musik og rækkefølge af berøring etc.

Træn dig selv i at værdsætte forskellige stimuli og sansninger. En god måde at starte er ved at finde noget i hverdagen, som bringer dig glæde. Overvej hvad der passer til dig. 

FORSTÆRK HVERDAGENS GLÆDER

Fokuser på det, som gør dig glad. Værdsæt hvordan du bliver påvirket af visse ting og fortæl om det til dine venner, familie og eventuel partner. Nogle har glæde af dagligt at notere det, der gør dem glad for at støtte og dyrke sansning og opmærksomhed.

GØR SOCIAL INTERAKTION DIG GLAD?

Er du et socialt væsen, som holder af andres selskab?

Du kan tilføje nydelse til din dagligdag ved at erkende glæden af at modtage smil eller tilfældig hverdagsflirt. Sæt pris på dit samspil med dem, som er tæt på dig og lad dem vide, hvor meget du værdsætter deres selskab. Når du fortæller dem, at deres selskab gør dig glad, hvorfor det gør dig glad, og hvordan det gøre dig glad, forstærker du den sociale nydelse, mens du bringer dem glæde.  En total win win!

GØR ÆSTETIK DIG GLAD?

Elsker du din evne til at observere?

Måske finder du nydelse i at se smukke farver, design eller særlige farvekombinationer. Tag notits af det smukke i hverdagslivet, bliv endnu mere entusiastisk for verden omkring dig. Hvis du tillader dig selv at dvæle ved, hvad der gør dig glad, så vil netop glæden fylder mere i din bevidsthed. Dette tillader, at nydelsen ved selv små ubetydeligheder kommer op til bevidstheden.

Skønhed eksisterer overalt. Oplad dig selv med glæde.

GØR Fysisk UDFOLDELSE DIG GLAD?

Gør det dig glad at bruge og mærke din krop?

Det kan være at oplevelsen af at mærke din krop, opleve din styrke og dygtighed, gør dig glad? I så tilfælde, giv dig hen i, hvor vidunderlig din krop er. Forstærk din oplevelse ved at fortælle dig selv og andre, hvor fantastisk den er. Et andet eksempel på mennesker, som oplever sensorisk nydelse er dem, som nyder at have fysisk kontakt med andre. Måske er du typen, som elsker at kramme og holde hånd. 

Føler du trangen til at røre ved andre, mens du taler med dem? Hvis det er tilfældet, så spring ud i det. Så længe at de, som du er sammen med, også nyder det, kan helt almindelig berøring være en både opmuntrende og behagelig oplevelse.

Kroppen er lige ved hånden. Brug den og Nyd den.

FRA DAGLIG GLÆDE TIL SEKSUEL NYDELSE

Hverdagstræning kan lære dig at fokusere på vigtigheden af at udvælge de rette stimuli og de sansninger, som får dig til at føle dig godt tilpas, og som giver dig glæde. Du lærer at udvælge dejlige ting omkring dig og præcisere dit fokus.

Du skal logge ind for at se resten af indholdet.Venligst . Ikke medlem? Meld dig ind