Sex med lichen sclerosus – smerter, lyst og hvad du selv kan gøre

Sex med lichen sclerosus kan opleves meget forskelligt. Hos nogle mærkes generne tydeligt ved sex, mens andre slet ikke oplever symptomer i forbindelse med samleje. Symptomerne kan også variere over tid og gennem menstruationscyklussen. Symptomerne kan være kløe, svie, irritation, revner i huden og en følelse af stramhed – alt sammen noget som kan give smerter ved sex. Mange oplever derfor, at sex med lichen sclerosus kan være smertefuldt i perioder. Når sygdommen er i behandling, vil mange dog opleve, at symptomerne mindskes, og at sexlivet kan blive bedre igen. Når sygdommen er stabil, kan du selv gøre en del for at mindske generne i forbindelse med sex. Vævet kan blive mere smidigt, følsomheden kan gradvist vende tilbage, og lysten kan også komme tilbage. I det følgende kan du læse mere om, hvad du selv kan gøre. Er du i tvivl om du har lichen sclerosus, kan du læse artiklen “Har jeg lichen sclerosus?”Hvis du allerede har fået diagnosen, kan du læse mere i “Jeg har lichen sclerosus”