MYOSER I UNDERLIVET KAN DRÆBE LYSTEN TIL SEX
Myoser i underlivet eller muskelknude kan forstås som en infiltration i en muskel. Berøring af området giver smerte og kan bevirke, at smerten stråler ud fra knudepunktet, også kaldet triggerpunktet.
Nogle gange kan en myose mærkes i vævet – noget som smutter mellem fingrene. Der, hvor knuden sidder, kan bevægeligheden i vævet blive indskrænket. Det kan opleves som en smertefuld stramhed, og der kan måske endda stråle varme fra vævet.
Gå til lægen for at få specificeret om der er tale om myoser. Tal med læge eller Gyn-Obs fysioterapeut om hvordan du får bugt med dine muskelknuder.
HVORFOR FÅR JEG MYOSER I UNDERLIVET?
Det vides ikke, hvorfor myoser i underlivet opstår, men stress, angst, dårlig kropsholdning og gentagne uhensigtsmæssige bevægemønstre har betydning for dannelsen af myoser. Stramt bindevæv kan medvirke til dårlig blodforsyning til musklerne og dermed til stramhed og smerte.
BEHANDEL MYOSER
Myoser i underlivet kan blive blødgjort og masseret væk, men du bør finde ud af, hvad årsagen er. Tal med din behandler om, hvorvidt vedkommende kan hjælpe dig med at gennemskue, hvorfor du får dem.
Det er ikke altid nemt selv at finde myoser i underlivet og løsne dem. I svære tilfælde kan lægen sprøjte bedøvelse ind i knuden. Du kan forsøge at arbejde med en Pelvic Wand som er udviklet til at bruge på trigger points.
Du skal tale med din læge om, hvorvidt følgende program er det rette for dig.
Du kan vælge at kortlægge en kropsdel om dagen. Afsæt tid til at inspicere dine lår, mave, ryg, baller, bækken og vagina for myoser. Målet er at få kendskab til din krops tilstand, så du ved hvor du skal sætte ind.
Nogle gange kan det være gavnligt at arbejde med en del af kroppen for at afhjælpe problemer andre steder.
UDVENDIG KORTLÆGNING & HÅNDTERING
Metode:
- Stryg først hen over et givent område for at varme det op. Mærk efter ømme områder.
- Rul systematisk hud/væv mellem tommel- og pegefinger. Alternativt dyk blødt ned i vævet med en finger eller et hjælpemiddel. (Props & Pearls anbefaler)
- Stryg atter over området for at tiltrække blod.
- Når du finder en knude, hold ned på den med et let, konstant tryk i cirka 1 minut. Det skal ikke gøre rigtig ondt, men ubehag er i orden. Vær opmærksom på, at smerten aftager. Gør den ikke, trykker du måske for hårdt.
- Efter giver du slip, så blodet kan flyde til området.
Hvis du oplever, det er virksomt, gentag øvelsen et par gange. Du afgør selv antal gange, og hvorvidt det opleves meningsfuldt.
Målet med at trykke på knuden og stryge over området er at tvinge vævet og musklen til at slappe af samt at øge blodcirkulationen.
INDVENDIG KORTLÆGNING & HÅNDTERING
Det kan være udfordrende at foretage en selvundersøgelse i vagina. Nogle finder, at det er nemmere, når de bruger en dilator, en tynd vibrator eller en Pelvic Wand. Vær nænsom, når du undersøger dig selv. Tal metoden igennem med din læge, inden du begynder.
Det er så vigtigt at værdsætte sig selv, også når det kommer til de små fremskridt.
Husk, at alle de små trin tæller. Du kan bruge 2 af vores vibratorer. Den ene er tyndere i diameter (Tynd vibrator deluxe) og har et fleksibelt hoved, den anden vibrator er lidt bredere. Dens skeform kan gøre det nemmere at arbejde ned i dybden. Men har du problemer med muskulære forsnævringer i skeden skal du ikke vælge Mellemstor vibrator. Du kan kombinerer vibrationer med Pelvic Wand, som er speciallavet til også at finde de lidt mere svære punkter at nå i skeden.
FIND MYOSER I UNDERLIVET
- Lig på ryggen med bøjede ben
- Forstil dig vagina med koordinater som et ur. Klitoris er kl 12 og endetarm er kl 6
- Brug et spejl til at se dig selv
- Undgå området fra kl 11 til 1, da blære og urinrør er placeret her
- Indfør hjælpemiddel (finger, dilator, vibrator, wand). Placer hjælpemiddel i vagina ca. 1-2 cm inde
- Forestil dig, at dette er første af tre zoner, cirka svarende til ét fingerled oppe
- Start kl 6. Bevæg hjælpemidlet blødt, nænsomt og langsomt rundt til kl 2. Efterfølgende fra kl 6 til kl 10
- Forstil dig, at der er tre lag væv. Du skal blidt i dybden med alle tre lag. Dvs., at du fører hjælpemiddel tre gange over vævet med tre grader af tryk. Husk, det må ikke gøre ondt. Du må aldrig trykke hårdere end som når du tjekker en tomat for modenhed. Trykker du for hårdt går den i stykker.
- Ligedan undersøger du de 2 andre zoner af vagina. Først hvad der ville svare til et fingerled højere oppe i vagina (zone 2) og slutteligt resten af vagina (zone 3).
KORTLÆG MYOSER I UNDERLIVET
Noter hvor du oplever vaginal smerte:
- Længdeakse: 1. zone (yderligt i vagina), 2. zone (midt i vagina) 3. zone (bunden af vagina)
- Horisontale akse: Koordinator som på et ur (mellem kl 1 og kl 11)
- Dybde: overfladisk, let tryk, en anelse kraftigere
- Smertegrad: fra 0-5 (0 lig med ingen smerte, 5 lige med meget smertefuldt)
HÅNDTER MYOSER I UNDERLIVET
- Hvis du oplever en myose eller muskelknude i vagina, så skriv ned hvor den er: zone, klokkeslet og cirka-dybde
- Håndter den ved at lægge et let, konstant pres på punktet, indtil smerten aftager ca. 50% (cirka 1-2 minutter). Trykke for hårdt, du må ikke beskadelige dit væv. Prøv lige når du trykker ned på myosen om du kan bevæge dit ben lidt ind eller ud til siden. Du skal lede efter en bestilling hvor smerten aftager. Her stopper du op og holder det lette, nænsomme konstante pres på myosen i 1-2 minutter.
- Brug undervejs “giv slip”-vejrtrækninger (læs mere her) og slap godt af. Stryg området efterfølgende.
- Læs her om Afspænd med åndedræt.
- Oplever du til gengæld, at smerten ikke aftager, har du måske trykket for hårdt. Det kan også være, fordi øvelsen ikke er gavnlig for dig.
- Målet er at strække muskelfibre og øge blodcirkulationen
Læs Når bækkenbundsmuskler generer sexlivet
Smertens ophav
Overstående metode kan benyttes til at bearbejde myoser i underlivet; men hvis du ikke ændrer dine mønstre, er det sandsynligt, at infiltrationer vender tilbage. Brug af kroppen er nemlig ofte erfaringsbaseret, en kodning som gør, at du umærkeligt går tilbage til de gamle mønstre, hvis du ikke gør noget aktivt for at ændre dem.
Det skæve hus
- Er din krop (inklusive fascier (bindevævshinder), knogler og muskler) i balance, og er de forskellige dele tilpasset hinanden?
- Er dit bækken balanceret?
Ubalance eller skrævvridning kan skyldes
- uens fødder og længde på ben
- skævhed i bækken eller rygsøjle
- stramhed i bindevæv/bindevævshinder; fx når en del af musklen, eller en af to symmetriske muskler, bliver begrænset.
Det kan være en god ide at få en gennemgang af kroppen for at undersøge, om nogle muskler eller knogler kan være årsag til en skævvridning. Tal med din læge om, hvilke muligheder der foreligger.
Er dine muskler i chok?
Hvis du har oplevet et traume, kan dine muskler godt låse sig fast eller fryse. De strammer til for at beskytte dig. Til tider vil du være nød til at arbejde med dem, for at få dem til at give slip igen. Når vi er bange, er det meget naturligt at spænde. Efterfølgende vil vi ofte reagere ved at forsøge at ryste oplevelsen af os. Bækkenbunden kan være svær at komme til og mærke efter i. Så vi har en tendens til ikke at få rystet bækkenbunden fri efter at have spændt den op. Men det kan give bagslag, for du mangler måske at fortælle bækkenbunden, at alt er ok, og at den godt kan give slip.
Kroniske muskelspændinger
Muskler i skuldre og nakke er ofte spændte, når vi oplever kroniske smerter. Bækkenbunden virker lidt på samme måde, musklerne strammer op. Konstante spændinger kan give dårlig blodforsyning og gode forhold for forekomst af myoser i underlivet. Prøv flere gange om dagen ved hjælp af fokuseret vejrtræning at slappe af og give slip i bækkenbunden. Læs her om Afspænd med åndedræt.
ET MYSTERIUM
Nogle mennesker finder aldrig ud af, hvorfor deres tonus (spænding) i musklerne er høj. Måske har de oplevet et traume, de ikke kan huske, måske noget helt andet. Mange finder ikke svar på hvorfor deres muskler er spændte, og måske er der ikke noget svar. Hvad end grunden er, må du fokusere på at blive godt forbundet til din bækkenbund og arbejde på at øge dens fleksibilitet. Dvs. god nervekontakt til musklerne – at de både reagerer og er udholdende samt får en god blodcirkulation.
En gynobs-fysioterapeut er en god behandler, når det kommer til at arbejde med bækkenbundsmusklerne og myoser i underlivet. Find en, du stoler på, og som har speciale i netop dit problem.
KOMBINER MED UDSPÆNDING:
- Læs her for øvelser: Muskler smerter ved sex
- LÆS: Når bækkenbundsmuskler generer sexlivet