Når dyb penetration gør ondt

At have ondt ved dyb penetration uden at kunne sætte en finger på hvorfor opslidende. Ofte ligger der en konkret årsag bag, og den er værd at få afklaret.

Dyb penetration kan udløse smerter af mange forskellige årsager. Hos nogle skyldes det endometriose, arvæv eller en bagudvendt livmoder. Hos andre kan årsagen være en øm blære, en fyldt tarm, spændte bækkenbundsmuskler eller en kombination af flere forhold.

Det vigtigste er derfor ikke at finde én samlejestilling, som virker for alle, men prøve at forstå, hvad der ske hos dig.

Hvis du ikke allerede ved, hvad der er årsagen til dine smerter, bør du tale med din læge. Vedvarende, nye eller tiltagende smerter ved dyb penetration fortjener en grundig undersøgelse. Du kan finde hjælp til at forberede et sådant besøg ved at læse Besøg lægen.

Vil du gerne lave lidt forarbejde, så forestil dig, at den øverste del af skeden er placeret i et rum mellem blæren, livmoderen og endetarmen. Når penetration bliver dyb, er det ikke skeden alene, der påvirkes. Trykket kan forplante sig til de omkringliggende organer, ledbånd og muskler.

Hvilken struktur der reagerer, afhænger af, hvilke områder der er ømme eller irriterede, af din anatomi og af retningen på penetrationen. Derfor kan to kvinder med samme diagnose opleve smerterne meget forskelligt.

Hvad kan gøre ondt ved dyb penetration?

Den øverste del af skeden ligger tæt på flere organer, muskler og andre væv i bækkenet. Ved dyb penetration kan trykket derfor påvirke forskellige strukturer.

Flere områder kan være involverede samtidig. Smertens placering og karakter fortæller derfor ikke nødvendigvis præcist, hvad årsagen er.

Livmoderhalsen

Livmoderhalsen sidder øverst i skeden og danner overgangen til livmoderen. Hos nogle kvinder giver berøring af livmoderhalsen en kort, skarp smerte, som kan føles, som om penis eller hjælpemiddel støder mod noget.

Når du bliver seksuelt ophidset, løftes livmoderen normalt lidt opad, og den øverste del af skeden udvider sig. Hos nogle giver det mere plads. Livmoderhalsen kan dog stadig være øm, og tilstrækkelig ophidselse er derfor ikke altid nok til at forhindre smerte.

Vævet bag livmoderen

Lige bag livmoderhalsen ligger et lille område mellem livmoderen og endetarmen. Området kaldes også fossa Douglasi.

Ved blandt andet endometriose, arvæv eller sammenvoksninger kan dette område blive følsomt. Smerten kan opleves som et dybt jag eller en smerte langt inde og bagtil i bækkenet.

Livmoderens ledbånd

Livmoderen støttes af flere ledbånd. De uterosakrale ledbånd går fra livmoderhalsen og bagud mod korsbenet.

Hvis ledbåndene eller vævet omkring dem er påvirket af eksempelvis endometriose, arvæv eller inflammation, kan bevægelse af livmoderen under dyb penetration give en trækkende, stikkende eller dyb smerte.

Bækkenbundens muskler

Bækkenbundens muskler ligger rundt om og under skeden, blæren og endetarmen. De fungerer blandt andet som støtte for organerne i bækkenet.

Den dybe muskelgruppe levator ani ligger bagud og ud til begge sider af skeden. Hvis musklerne er spændte eller ømme, kan tryk gennem skedevæggen udløse en dyb muskelømhed, et jag eller en brændende smerte.

Musklerne kan blive spændte som en beskyttelsesreaktion efter længere tids smerter. Når det sker, kan de selv begynde at bidrage til smerterne, selv om den oprindelige årsag var endometriose, arvæv, tarmproblemer eller noget andet.

Hoftemusklen obturator internus

Obturator internus er en dyb hoftemuskel, som beklæder bækkenets indvendige sidevæg. Der ligger en obturator internus-muskel på hver side af skeden.

Hvis musklen er øm eller spændt, kan smerten sidde mest i højre eller venstre side af bækkenet. Nogle oplever, at små ændringer af hofternes eller benenes placering ændrer smerten.

Det er ikke muligt ud fra smertens placering alene at afgøre, om obturator internus er årsagen. Det kræver en undersøgelse hos en gyn-obs fysioterapeut (fysioterapeut med særlig viden om bækkenbund og bækkensmerter).

Blæren

Blæren ligger foran skeden. Hvis blæren eller vævet omkring den er ømt eller følsomt, kan tryk gennem den forreste skedevæg give smerte eller ubehag fortil i bækkenet.

Det kan blandt andet ses ved blæresmertesyndrom, også kaldet interstitiel cystitis. Smerterne kan være ledsaget af hyppig vandladning, stærk vandladningstrang eller smerter, når blæren fyldes.

Endetarmen og tarmen

Endetarmen ligger lige bag skeden. En fyldt tarm, forstoppelse, irritation eller sygdom i tarmen kan gøre området mere følsomt, så dyb penetration opleves som tryk eller smerte bagtil.

Tarmen kan være involveret, hvis smerterne ændrer sig afhængigt af afføring, forstoppelse, oppustethed eller tidspunktet i din menstruationscyklus.

Det er ikke altid dybden, der afgør smerten

Når dyb penetration gør ondt, er det nærliggende at tænke, at penis eller hjælpemidlet blot kommer for langt ind. Men smerten afhænger ofte lige så meget af retningen som af dybden.

Små ændringer af hofternes eller benenes placering kan ændre vinklen på penetrationen. Dermed kan trykket flyttes væk fra det område, der er ømt.

Det betyder også, at en stilling, som hjælper én kvinde, kan gøre smerten værre hos en anden.

Hvad kan du selv gøre ved smerter ved dyb penetration?

Der findes ikke én løsning eller samlejestilling, som hjælper alle. Det vigtigste er at finde en dybde, retning og bevægelse, som ikke belaster det område, der gør ondt.

Lad kroppen blive klar

Når du bliver seksuelt ophidset, øges blodgennemstrømningen til underlivet. Skeden bliver mere fugtig og udvider sig gradvist i både længde og bredde. Samtidig løftes livmoderen normalt lidt opad, så der bliver mere plads øverst i skeden.

Derfor kan det hos nogle mindske ubehaget, hvis dyb penetration først sker, når kroppen er tydeligt ophidset. Brug god tid, og anvend tilstrækkeligt med glidecreme, hvis du har brug for det.

Hvis der er et ømt område i bækkenet, kan dyb penetration dog stadig gøre ondt, selv om du er ophidset og har tilstrækkelig lubrikation. Det er ikke et tegn på, at du ikke har haft nok lyst eller ikke har gjort det rigtigt.

Styr selv dybden

Mange oplever mindre smerte, når de selv kan styre hastighed, dybde og retning. Det kan derfor være en fordel at være øverst eller vælge en stilling, hvor det er let at stoppe eller ændre bevægelsen.

Du kan også bede din partner om at være helt stille efter indføring, så du selv kan bevæge kroppen og undersøge, hvilken vinkel der føles bedst.

Ændr retningen

Prøv langsomt at ændre hofternes eller benenes placering. En lille ændring kan være nok til, at trykket ikke længere rammer det samme sted.

Du kan eksempelvis afprøve:

• at være øverst, så du selv styrer dybde, hastighed og retning
• at ligge på siden, hvor bevægelserne kan holdes korte, og det er let at trække sig væk
• missionærstillingen med mere samlede ben, som hos nogle begrænser dybden
• at ændre bækkenets hældning en smule frem eller tilbage

Gå langsomt frem. Formålet er ikke at presse kroppen til at acceptere en bestemt stilling, men at finde en retning, som ikke udløser smerten.

Begræns dybden

Hvis det især er den sidste del af penetrationen, der gør ondt, kan det hjælpe at begrænse, hvor langt penis eller hjælpemidlet kan føres ind.

I kan lægge en eller to hænder mellem jeres kroppe eller bruge en Painbuffer, som danner en fysisk buffer og begrænser dybden.

I kan også aftale at bruge korte og rolige bevægelser frem for dybe stød.

Stop, når smerten begynder

Smerte er ikke noget, du skal gennemleve. Hvis en bestemt bevægelse udløser smerte, så stop, ændr dybden, skift retning eller vælg en anden form for intimitet.

Hvis du gentagne gange fortsætter, efter at smerten er begyndt, kan kroppen blive mere opmærksom på penetration og begynde at beskytte området tidligere. Det kan blandt andet vise sig ved, at musklerne spænder, eller at du bliver urolig, allerede inden penetrationen begynder.

Det betyder ikke, at smerten er psykisk. Det er en naturlig beskyttelsesreaktion efter smertefulde oplevelser. Læs Forstå smerten.

Hvis bækkenbundens muskler er spændte

Hvis bækkenbundens muskler er spændte eller ømme, kan en gynobs-fysioterapeut undersøge, om musklerne bidrager til smerterne.

For nogle kan behandling, afspænding og gradvis træning gøre en forskel. Målet er ikke nødvendigvis at gøre musklerne stærkere. Hvis de allerede er spændte, kan det vigtigste i første omgang være at lære at give slip. Find behandler.

Hvordan føles smerterne?

Smerter ved dyb penetration kan opleves forskelligt. De kan blandt andet føles som:

• et stød mod noget ømt
• et skarpt eller pludseligt jag
• en trækkende smerte
• tryk fortil eller bagtil i bækkenet
• en dyb, dump muskelømhed
• en brændende smerte
• ømhed, som fortsætter efter sex

Smertens karakter kan være nyttig at beskrive for din læge eller fysioterapeut, men den kan ikke i sig selv fortælle præcist, hvor problemet sidder.

Hvornår bør du gå til lægen?

Tal med din læge, hvis smerterne ved dyb penetration er nye, vedvarende eller bliver værre. Du bør også søge læge, hvis smerterne ledsages af eksempelvis:

• blødning under eller efter sex
• feber, ændret udflåd eller sygdomsfølelse
• kraftige menstruationssmerter
• smerter mellem menstruationerne
• smerter ved vandladning eller afføring
• vedvarende smerter efter en operation
• pludselig og kraftig smerte, særligt i den ene side

Du kan læse mere om, hvordan du forbereder dig til en undersøgelse, under Besøg lægen.

Dyb penetration er ikke et krav

For nogle bliver løsningen at finde en dybde og retning, som fungerer. For andre er dyb penetration ikke behagelig eller mulig lige nu.

Sex behøver ikke indeholde dyb penetration for at være nær, seksuel eller tilfredsstillende. Hvis du savner inspiration til sex uden penetration, kan du læse Penetration har ingen vetoret.

Hav sex, når du har lyst til det, og lyt til kroppen undervejs. Målet er ikke at gennemføre penetration, men at skabe seksuelle oplevelser, hvor du føler dig tryg, hørt og godt tilpas.