Arvævsbehandling mod smerter ved sex

Arvæv kan være hårdt, stramt og mindre elastisk end det omgivende væv. Når arvævet sidder i eller omkring vulva og vagina, kan det give smerter ved penetration, gynækologisk undersøgelse eller berøring.

Større udvendige ar – fx efter kejsersnit, maveoperationer eller brystoperationer – kan også påvirke kroppen. De kan stramme under bevægelse, trække i det omkringliggende væv og mindske kroppens frie bevægelighed. Nogle oplever, at spændinger fra et ar over kønsbenet eller på maven kan give tyngdefornemmelse, træk eller smerter dybt i underlivet.

Arvæv kan påvirke bevægeligheden i det omkringliggende bindevæv og skabe en oplevelse af træk eller spænding i nærliggende områder.

Heldigvis kan arvævsbehandling blødgøre vævet, øge fleksibiliteten og mindske smerter over tid.

Vigtigt før du går i gang

• Dit ar skal være fuldstændigt helet
• Der må ikke være tegn på infektion
• Tal altid med din læge eller gynækolog, før du starter behandling

Arvæv er forskelligt fra person til person. Nogle ar sidder overfladisk, andre i dybden. Nogle strammer på tværs, andre diagonalt. Derfor skal behandlingen altid tilpasses din situation.

Fugt og pleje til arvævsbehandling

Det er vigtigt at nære og blødgøre arvæv. Det kan du gøre med olie, balm eller en fed creme, som holder vævet smidigt og mere elastisk. Vi har gode erfaringer med vores egen vulva lipbalm og vulva lip-oil.

Hvis dit vaginale arvæv føles tørt i hverdagen, og du ikke ønsker at bruge hormonbaserede produkter, kan du tale med din læge om en hormonfri fugtbehandling som Replens.

Hvis tørhed generer arvævet og giver smerter ved sex, kan en silikonebaseret glidecreme være en god løsning. Den mindsker friktion og beskytter vævet under penetration.

Arvævsbehandling mod smerter

Nedenfor finder du inspiration til, hvordan arvæv kan behandles for at øge bevægelighed og mindske smerter ved sex. Øvelserne er generelle og skal altid tilpasses i samarbejde med læge eller gynækolog.

Bemærk:
Arvæv kan være stramt i forskellige retninger – på tværs, diagonalt eller i dybden. Det kan sidde udvendigt eller indvendigt. Vælg kun de øvelser, der er relevante for din situation.

Udvendigt arvæv

Behandling af større ar

Disse teknikker kan anvendes ved større ar – fx efter kejsersnit, maveoperationer eller brystoperationer. Arbejd roligt og respektfuldt med vævet.

• Lange, strygende bevægelser: Stryg hen over arret ca. 20 gange. Når vævet føles mere eftergiveligt, kan du gradvist arbejde lidt dybere. Gentag i modsat retning.
• Cirklende bevægelser: Lav små cirkler langs arret. Start overfladisk og arbejd gradvist dybere i takt med, at vævet bliver mere smidigt.
• Arvævsløft: Løft forsigtigt arret og få fat i det underliggende væv – ikke kun huden. Hold i 20–30 sekunder og mærk efter, om vævet gradvist bliver mere eftergiveligt.
• Nulring: Løft og rul arvævet mellem fingrene for at øge mobiliteten i huden og det underliggende bindevæv.
• Stræk på langs: Placer fingrene i hver ende af arret og stræk blidt vævet. Hold nogle sekunder, slip og gentag fra begge sider.

Behandlingen skal føles som et vedvarende, men tåleligt stræk – ikke som en skarp eller jagende smerte.

Behandling af små ar

Små ar kan sidde ved indgangen til vagina eller i mellemkødet (mellem vagina og endetarm). Selvom arret er lille, kan det give svie, stramhed eller tendens til at sprække ved penetration.

Nulring af mindre arvæv
Placer én finger i vagina og én på ydersiden. Massér vævet mellem fingrene – som hvis du forsigtigt løsner en lille knude. Bevæg vævet i små cirkler og i forskellige retninger.

Formålet er at:

• øge blodcirkulationen
• forbedre vævets bevægelighed
• mindske lokal stramhed

Arbejd roligt og uden skarp smerte. Vævet må gerne føles stramt, men behandlingen skal være tålelig.  Prøv at læs Lip massage guide. Den er meget detaljeret i beskrivelsen.

Tip:
Fingre kan føles ru mod sart væv. Brug gerne vulva lipoil eller en anden fed balm for at mindske friktion.

Behandling af klitorisar og arvæv

Arvæv omkring klitoris kan give ømhed, nedsat følsomhed, svie eller smerte ved berøring. Vævet kan føles stramt eller mindre bevægeligt.

Start med at øge blodcirkulationen i området. Du kan massere området blidt – eventuelt med en vibrator eller finger. Målet er at vævet gradvist svulmer let op og bliver mere elastisk.

Hvis du bruger vibrator så begynd ovenpå kønsbenet og arbejd dig langs ydersiden af de ydre kønslæber, før du nærmer dig klitoris. Når vævet føles varmere og mere gennemblødt, kan du forsigtigt arbejde med at:

• strække på langs
• strække på tværs
• arbejde diagonalt

Bevæg vævet roligt i flere retninger. Undgå at fremprovokere skarp smerte eller små sprækker i vævet.

Hvis der sidder et stramt arvævsbånd – fx som et “sejl” fra klitoris og ned mod urinrøret – kan du forsigtigt forsøge at mobilisere vævet og trække det tilbage. Arbejd gradvist med arvævsbehandling og sørg for godt med fugt.

Ved vedvarende smerter eller markant stramhed bør du rådføre dig med en gynækolog, da kirurgisk vurdering i sjældne tilfælde kan være relevant.

Behandling af indvendigt arvæv

Generelt om arvæv ved indgangen til vagina

Arvæv ved indgangen til vagina kan begrænse vævets fleksibilitet og give smerte ved penetration eller gynækologisk undersøgelse. Mange oplever en følelse af stramhed, svie eller modstand, når noget føres ind.

Når arret er fuldt helet, kan vævet gradvist arbejdes mere smidigt.