Sæt ord på smerte i parforhold

Tale om sex – sæt ord på smerter og behov

Du er den nærmeste på din egen krop. Det er dig, der mærker hvad der sker, hvad der er rart og hvad der ikke er. Og uanset om du kender svaret på forhånd eller opdager det undervejs, er du den, der kan give din partner den rette information. Der er en viden ingen kan gætte sig til.

For mange er det svært at tale om sex, men det er ofte det, der gør den største forskel for om sex bliver godt, okay eller smertefuldt. At tale om sex handler ikke om at kritisere eller styre. Det handler om at hjælpe hinanden.

At guide en partner er ikke en begrænsning. Det er en gave. Til dig og til den du er sammen med.

Du er en bedre kæreste, når du fortæller hvad du vil

Forestil dig at du bestiller mad på en restaurant uden at se menuen. Du ved ikke hvad du får, og kokken ved ikke hvad du kan lide. Sådan er det også i forhold til seksuelt samværd. Din partner er ikke tankelæser. Og det er faktisk godt nyt, for det betyder at du har mulighed for at forme oplevelsen.

Forskning viser, at seksuel kommunikation øger tilfredsheden for begge parter. Kvinder der sætter ord på hvad de ønsker og hvad de har brug for oplever mere nydelse. Og partnere der ved, hvad der virker, kan give mere af det.

At tale om sex er derfor ikke noget der ødelægger spontaniteten. Det er ofte det, der gør god sex mulig.

Til den kendte partner

Selv i et fast forhold kan det være svært at tale om sex. Man antager at partneren ved hvad man kan lide. Men kroppe ændrer sig. Hvad der virkede for et år siden virker måske ikke nu. Og det der gør ondt i dag gjorde måske ikke ondt før. Rutinerne har bidt sig fast.

Prøv at vende samtalen til noget positivt. I stedet for at tale om sex der ikke virker, så fortæl hvad der ville være dejligt. I stedet for at sige stop, så guid hen mod noget der er godt.

Konkret kan det lyde sådan:

  • Lidt langsommere, er dejligt.
  • Prøv rør lidt blidere, det er bedre.
  • Lad os vi prøve, at rykke om i en anden stilling

Det er ikke kritik. Det er navigation. Og de fleste partnere er taknemmelige for den.

Til den nye eller ukendte partner

Med en ny partner starter I fra nul. Det kan være en fordel fordi der ikke er indgroede rutiner, men det kan også føles sårbart at skulle fortælle om sin krop til nogen man ikke kender.

Du behøver ikke fortælle det hele. Men du må gerne sige det vigtigste. En enkelt sætning kan ændre hele oplevelsen.

  • Der er jeg er lidt sensitiv, blidt er godt.
  • Kan vi starte lidt stille og roligt?
  • Hvis noget gør ondt siger jeg til, er det okay?

At tale om sex på den måde er ikke at bremse noget. Det er at skabe de bedste betingelser for at noget godt kan ske.

Når sex gør ondt

Har du smerter ved sex, er det endnu vigtigere at tale om sex. Smerter der ikke sættes ord på bliver husket af kroppen. De danner mønstre. Og de kan over tid gøre det sværere at give slip og nyde.

Når du fortæller din partner; hvad der gør ondt og hvad der virker, giver du jer begge en vej frem. Du beskytter ikke bare dig selv. Du giver forholdet mulighed for at finde nye veje til nydelse og nærhed.

Det behøver ikke være en stor samtale. Det kan starte med det lille.

  • Det gør ondt, når vi gør sådan her, men det er dejligt, når vi gør sådan.
  • Bevægelse som er xx, kan jeg mærke er bedre.
  • Når det gør ondt, holder vi en lille pause og finder noget andet der er godt, vil det være okay?

Angst for at tale om det

Mange kvinder holder igen fordi de er bange for at skuffe partneren, lyde krævende eller ødelægge stemningen. Mange er også bange for at tale om sex fordi det føles sårbart at vise hvad man har brug for.

Men partnere reagerer generelt godt når de bliver guidet. De vil gerne gøre det godt. De har bare ikke et kort over dig og til dig.

Et nej eller en pause er aldrig et problem for den rigtige partner. Det er et tegn på at du passer på jer begge.

Hvis det føles svært at tale om sex, kan det hjælpe at starte uden for soveværelset, i en rolig og neutral situation. Ikke som en alvorlig samtale, men som en nysgerrig og åben en.

  • Jeg kan godt lide at… – Hvad kan du godt lide?
  • Det virker for mig når… – Hvad virker for dig?
  • For mig virker det når… – Er der noget jeg skal vide om dig?

Et kort over dig

Forestil dig, at det du fortæller en partner, er et kort over dig. Ikke et komplet kort med alle detaljer, men det vigtigste terræn. Hvor det er godt. Hvor det er sensitivt. Hvad der skal til for at du kan slappe af og mærke noget godt.

At tale om sex er i virkeligheden at give din partner det kort. Uden det kort skal de gætte sig frem. Men med kortet kan I finde vej sammen.

Har du læst på de andre sider så ved du allerede noget om din lyst, din krop og hvad der tænder dig. Nu handler det om at dele lidt af det med den du er sammen med.

Du fortjener sex der er godt for dig. Og din partner fortjener chancen for at give dig det. 

Læs Find din seksuelle nydelse

lyst til sex, få mere ud af sex, hvorfor har vi sex, sex gør ondt, tale om sex