Forstå smerter ved samleje
Smerter under samleje kan være både fysisk og psykisk belastende. For mange er det svært at forstå, hvorfor smerterne opstår og hvorfor de nogle gange fortsætter, også selv når der ikke er en tydelig skade.
For at forstå smerter ved samleje kan det hjælpe at kende til forskellige typer smerte og til hvordan kroppens smertesystem fungerer. Viden er ikke bare information – det er et aktivt redskab.
Typer af smerte
Nociceptiv smerte opstår, når specialiserede smertereceptorer registrerer potentiel vævsskade eller irritation og sender signaler til hjernen. Årsager kan være små rifter i hud eller slimhinder, tørhed eller irritation, infektion eller inflammation. Denne type smerte reagerer ofte godt på almindelig smertestillende medicin.
Neuropatisk smerte opstår, når nerverne selv er påvirket eller fungerer anderledes end normalt, ikke nødvendigvis fordi der er skade i vævet. Årsager kan være nerver i klemme, arvæv eller ændringer i nervefunktionen. Almindelig smertestillende medicin har ofte begrænset effekt her.
Akut smerte opstår pludseligt og fungerer som kroppens alarmsystem. Den er midlertidig og aftager normalt, når kroppen heler.
Kronisk smerte er smerte, der varer længere end tre måneder. I nogle tilfælde fortsætter smerten, selv efter at det oprindelige problem er helet. Ved langvarige smerter kan nervesystemet blive mere følsomt, så kroppen reagerer kraftigere på signaler, der tidligere ikke gjorde ondt.
Hvorfor kan samleje gøre ondt?
Smerter under samleje kan opstå af mange forskellige årsager, og der er sjældent kun én forklaring. Slimhinderne kan være mere sårbare end normalt, musklerne i bækkenbunden kan være spændte, eller nervesystemet kan have lært at reagere kraftigere på signaler fra området.
Men der er én mekanisme, som mange ikke kender til, og som er særlig vigtig at forstå: angst for smerte avler smerte.
Hvordan smertesystemet fungerer
Sensorer i kroppen registrerer temperatur, tryk, stræk og kemiske forandringer i vævet. Disse signaler sendes gennem nerverne mod rygmarven og videre op mod hjernen.
Men ikke alle signaler når frem. Mange fravælges undervejs; i rygmarven eller tidligere i nervebanen baseret på, hvad kroppen allerede ved, hvad den forventer, og om situationen vurderes som truende. De signaler, der kommer igennem, tolkes af hjernen, som derefter beslutter, om kroppen har brug for at reagere med smerte.
Det vil sige at smertens styrke ikke altid betyder, det du tror at den gør – men det vender vi tilbage til.
Lorimer Moseley er en af verdens førende smerteforskere. I denne TED talk forklarer han på en sjov og overraskende måde, hvordan smerte opstår og registreres i kroppen og hvorfor smertens styrke ikke altid afspejler, hvad der faktisk sker i vævet.
Videoen er på engelsk – men du kan sætte danske undertekster på
Frygtens rolle – en selvforstærkende cirkel
Forskning i smerter ved samleje viser, at smerteoplevelsen under penetration kan føre til angstreaktioner, der hæmmer kroppens naturlige ophidselse, resulterer i vaginal tørhed og øger spænding i bækkenbunden, reaktioner der i sig selv øger angst og smerte ved næste forsøg.
Kroppen prøver at beskytte dig mod mere smerte, du kan tænkte det som at kroppen er havnet i en selvforstærkende cirkel: smerte skaber angst, angst skaber spænding og tørhed, og det giver flere smerter og næste gang er kroppen endnu mere beskyttende fordi nervesystemet er blevet mere opmærksomt. At forstå denne cirkel er første skridt mod at bryde den.
Når nervesystemet bliver mere følsomt
Ved langvarige smerter kan nervesystemet gradvist blive mere følsomt, det kan kaldes central sensibilisering. Det betyder, at signaler forstærkes, og at selv let berøring kan føles smertefuld.
Det er ikke indbildning. Det er et system, der er blevet ekstra opmærksomt.
Når nervesystemet er i denne tilstand, kan der ske flere ting på én gang: nerverne sender flere signaler, hjernen tolker dem som mere truende, og musklerne spænder op som en ekstra beskyttelse.
Resultatet kan være, at selv let berøring eller penetration opleves som smerte, og at smerten kan opstå allerede ved forventningen om den.
Elliot Krane er børneneurolog og en af de forskere, der har gjort mest for at forklare kronisk smerte, som en selvstændig sygdom og ikke bare et symptom. I denne TED talk beskriver han, hvordan nervesystemet kan gå i selvsving og producere smerte, selv når den oprindelige skade er helet. Det er præcis den mekanisme, mange kvinder med vedvarende smerter ved samleje oplever uden altid at få en forklaring på det.
Videotekst: Smerte er i sig selv en lidelse. Vi betragter ofte smerte som et symptom på en sygdom eller lidelse, hvilket den kan være. Men i 10% af alle tilfælde fortsætter smerten, efter at man er blevet rask. Den kan vare i måneder eller år. Når det sker, er smerten i sig selv blevet en lidelse.
Kan nervesystemet ændre sig igen?
Ja. Forskning viser, at forståelse af smertens mekanismer i sig selv kan reducere smerteintensitet og forbedre hverdagen.
Ved gradvist at give kroppen nye, trygge erfaringer gennem berøring, afspænding, fysioterapi eller ændringer i måden man møder smerten på kan nervesystemet lære, at situationen ikke er farlig. Det sker sjældent hurtigt. Men det sker.