KEND DIG SELV
Kend dig selv for vulvaer findes i et utal af former, størrelser og farver. Det er kun Barbier, der har identiske masseproducerede underliv. Kvinders vulvaer kommer i lige så mange variationer som vores ansigter og fingeraftryk. Ved du, hvordan du ser ud?
Efter at kvinder er begynde at fjerne deres kønsbehåring væk er der kommet mere fokus på udseendet af indre og ydre kønslæber. Lad os en gang for alle gøre klart, anatomisk er det lige så almindeligt at indre kønslæber er større end ydre, som den anden vej rundt. Et faktum som er blevet glemt, fordi kvindelige pornomodeller bliver opereret for at penetration tydeligt kan ses.
”DEN ALMINDELIGE VULVA”
Et tiltagende antal af kvinder og unge piger er nysgerrige for operation af vulva. Disse kvinder har måske en forestilling om, at hvis de bliver ændret kosmetisk, så kan de komme til at ligne alle andre. Faktum er, at vi alle er forskellige, og forskellene er det, der gør os hver især til noget særligt. Endnu en grund til at gøre en ære i at “kend dig selv”.
Naturen er forunderlig. Har du et kort perineum eller mellemkød, så har du større kønslæber, og har du små kønslæber, så har du et længere mellemkød. Du er indrettet til at være lukket til.
Vulva & Vagina operation
At blive opereret kan give permanente skader. Hvis du overvejer at få foretaget en ændring, er der nogle risici, du bør kende. Operation af ikke-kosmetiske årsager kan være nødvendigt for nogle kvinder, og selv i den situation er det vigtigt at at have kendskab til følgende. Men lad os i øvrigt slå fast vulva operation af kosmetiske årsager er forbudt i hht straffeloven § 245 A.
Permanent hævelse
Området rundt om vulva er fyldt med små blodårer. Deres opgave er at sørge for optimal blodgennemstrømning, så det kan svulme, og vævet kan holde sig blødt og elastisk. En operation kan gøre det sværere for området at hæves – eller for en hævelse at lægge sig igen, hvilket kan medføre ubehag eller smerter i forbindelse med sex.
Nerveskader
Vulvaområdet er meget følsomt. Når der i forbindelse med en operation skæres i det, er der en risiko for, at nerverne bliver beskadiget og følsomheden reduceres eller helt forsvinder. Din følsomhed over for berøring, temperaturer eller smerte kan blive større eller mindre.
Arvæv
Der er forskel på, hvordan vi danner arvæv. Nogle heler op helt uden problemer, og andre får stramme, tydelige ar. Sker det, kan du også komme ud for, at omkringliggende hud bliver trukket med ind i arret, og det hele bliver lidt mere krøllet og bulet. Arvæv kan medføre forstyrrelser i områdets følsomhed som fx ubehag og følsomhed.
Infektion
Som det altid er, forekommer der en risiko for at få infektion under operationen. Infektioner kan senere medføre ardannelse både ind- og udvendigt, som kan være generende for reproduktionsorganer.
Asymmetri
Nogle kvinder går ind til en kosmetisk operation i den overbevisning, at de vil vågne op og være symmetriske. Det kan man ikke garantere. Alle heler forskelligt op, så resultatet er helt individuelt.
Alle vulvaer er fine vulvaer
Den måde, din vulva ser ud på, er en del af dig.
Det er ikke vores mening at skræmme dig, vi vil bare opfordre dig til at overveje:
- om en operation vil løse din udfordring?
- om du vil blive glad for en permanent ændring, der måske ikke lever op til din forestilling?
- om det er værd at udsætte dig selv for risikoen og måske gå glip af den glæde og nydelse, der kan give dig lyst til at være seksuelt tæt på et andet menneske – og på dig selv?
Direkte oversat siger Elizabeth Gilbert i Spis, Bed, Elsk:
”Lad mig sige det på den her måde: I alle de år, hvor du har klædt dig af foran en mand, har han så nogensinde vendt om på hælene på grund af det han så? Nej? Det er, fordi han er ligeglad. Han er i værelse med en nøgen kvinde. Han har lige vundet i lotteriet.”
Ikke to vulvaer er ens
De indre kønslæber kan være større end de ydre. Faktisk er det tilfældet for halvdelen af alle kvinder. Huden på dem kan være mørkere end på de ydre. Måske er din kønsbehåring blond. Måske er den barberet af. Måske ikke. Mulighederne er uendelige.
Læs mere:
Hvad skyldes min smerte – få et overblik over hvilke sygdomme og gener som kommer til udtryk i særlige områder.
Kvinde kend din krop – med informationer om det meste, det kan være rart at vide som kvinde. Er du interesseret i at se lidt om, hvor forskellige, vulvaer kan være, så gå ind under Kropsbilleder, Kusser.
Sex og Samfund – den overordnede danske portal, der har til formål at give alle mulighed for den størst mulige indsigt i det, der har med seksualitet at gøre. Ud over en stor informationsdatabase, er det også her, Sexlinien.dk holder til, hvor du kan skrive og ringe med dine spørgsmål.