FORSTÅ SMERTER VED SAMLEJE

At opleve smerter under samleje kan være både fysisk og følelsesmæssigt udfordrende. For bedre at forstå disse smerter, er det vigtigt at kende til de almindelige typer af smerte og deres årsager.

Typer af smerte

Nociceptiv smerte

Denne type smerte opstår, når nerver registrerer en skade i kroppen og sender signaler til nervesystemet. Årsager kan være:

• Flænger i hud eller væv
• Vabler eller tørhed
• Infektioner eller inflammation
• Skade på organer

Kendetegn: Responderer godt på smertestillende medicin.

Neuropatisk smerte

Opstår, når nerverne selv er beskadigede eller fungerer unormalt. Årsager kan være:

• Nerver i klemme
• Dysfunktionelle nerver
• Arvæv fra tidligere skader

Kendetegn: Smertestillende medicin har ofte begrænset effekt.

Akut smerte

Denne smerte opstår pludseligt, f.eks. ved vævsskade eller muskelkramper. Den fungerer som en advarselsmekanisme, der får os til at handle hurtigt for at undgå yderligere skade.

Kendetegn: Midlertidig og forsvinder normalt, når kroppen er helet.

Kronisk smerte

Hvis smerten varer mere end 6 måneder, betragtes den som kronisk. Den kan have stor indvirkning på livskvaliteten og kræver ofte langvarig håndtering.

Kendetegn: Vedvarende og kan føre til ændringer i livsstil for at håndtere begrænsningerne.

Hvorfor oplever du smerter ved samleje?

Smerte er kroppens måde at signalere fare på. Under samleje kan smerte opstå af flere årsager:

• Tynde slimhinder: Manglende beskyttelse af skedens væv kan udløse smerte.
• Muskelspændinger: Myoser eller spændinger i bækkenbunden kan forårsage ubehag.
• Overfølsomt nervesystem: Kroppen kan overreagere på stimuli på grund af tidligere oplevelser eller hypersensitive nerver.

Forståelse af hjerne og smerte

Vores frontallapper i hjernen vurderer konstant, om noget er farligt baseret på tidligere erfaringer. Hvis hjernen opfatter en situation som farlig, reagerer kroppen derefter.

Se denne informativ video om smerteforståelse:

VIDEO

Denne video gennemgår på en sjov og underholdende måde de biokemiske mekanismer, der skaber smerte. Gennem eksempler og forsøg vises det, at der ikke altid er forbindelse mellem smertens styrke og dens alvor.

Forstå smertens fysiologi

Din følesans giver hjernen information om din krops tilstand. Sensorer i vævet registrerer temperatur, tryk, stræk og smerte. Disse impulser bevæger sig gennem nerverne til rygmarven og op til hjernen, hvor de tolkes. Herefter sender hjernen signaler tilbage, der får kroppen til at reagere.

Nerveimpulser og hjernen

Ikke alle nerveimpulser når frem til hjernen. Nogle bedømmes som ubetydelige, og hjernens frontallapper vælger at ignorere dem. For eksempel, når vi fjerner et plaster fra et sår, kan vi mentalt distancere os fra smerten ved at tænke, at det ikke betyder noget; plasteret skal af, og der er ingen fare på færde.

Systemfejl i smertesystemet

Underreaktion

Desværre kan der opstå fejl i smertesystemet. Informationssignalerne kan være “dovne”. Hvis du har en dårlig kropsholdning eller sidder bøjet over computeren hele dagen, vil hjernen i starten sende beskeder som “FLYT DIG”. Mange ignorerer disse signaler og fortsætter med at sidde. Efter gentagne forsøg på at få din opmærksomhed giver hjernen op, og en dårlig vane er dannet.

Overreaktion

Omvendt kan systemet blive overaktivt. En systemfejl kan resultere i, at der sendes for mange smerteimpulser til hjernen:

Intens smerteoplevelse: Et let niv kan føles som om huden flænses; et lille prik tolkes som en knockout.

Årsager til hyperreaktion:

• Overaktive nerveender, der sender for mange beskeder til hjernen.
• Smerteporte, der ikke lukker ordentligt og lader for mange signaler passere.
• En hypersensitiv hjerne, der overreagerer på normale impulser.
• For mange nerveender i hudens øverste lag, der opfanger unødvendigt mange signaler.

Smerter ved samleje

Der er stadig meget, vi ikke ved om smerter, især i forbindelse med samleje. Det kan være udfordrende at forstå, men der forskes intensivt i at afdække smertens mekanismer.

Grundlæggende kan man sige, at der er meget, vi ikke ved om smerter og det kan være svært at forstå smerter ved samleje. Der forskes dog grundigt på at afdække, hvordan de virker.

Videotekst: Smerte er i sig selv en lidelse. Vi betragter ofte smerte som et symptom på en sygdom eller lidelse, hvilket den kan være. Men i 10% af alle tilfælde fortsætter smerten, efter at man er blevet rask. Den kan vare i måneder eller år. Når det sker, er smerten i sig selv blevet en lidelse.

Omprogrammering af hjernen

Når der opstår fejl i nervesystemet, kan man forsøge at omprogrammere nerverne:

• Genlæring: Du kan træne hjernen til at genkende, hvilke fysiske impulser der er normale og unormale.
• Processen: Det kan være langsommeligt, men med opmærksomhed og vedholdenhed kan du ændre din krops reaktionsmønster.
• Frontallapperne: Det kræver, at hjernens frontallapper fyldes med nye erfaringer og kommandoer.

Det er naturligvis lettere sagt end gjort at forstå og håndtere smerter ved samleje.

Læs mere om, hvordan du kan arbejde med kroniske smerter: Arbejd med kroniske smerter