HAR JEG ENDOMETRIOSE?
Kun en læge kan stille en diagnose – men her kan du lære lidt generelt om endometriose og de tegn, du kan være opmærksom på.
Hvad er endometriose?
Endometriose opstår, når væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen – dér, hvor det ikke hører hjemme. Det reagerer som slimhinden i livmoderen: Det bliver tykkere under cyklussen og forsøger at bløde, når du har menstruation.
Men uden for livmoderen kan blodet ikke komme væk på naturlig vis. En sådan blødning genkender kroppen ikke som noget, der hører til – og forsøger at reagere. Det kan føre til irritation og inflammation, som over tid danner arvæv og sammenvoksninger mellem organer.
Du kan tænke på det som en slyngplante, der gror ind mellem dine organer. Trækkes der i slyngplanten ét sted, vil lianerne trække i organerne andre steder – og det kan give smerter, når du bevæger dig, har afføring, menstruerer eller har sex.
Forskellige former for endometriose
Endometriose kan optræde forskelligt fra person til person – både i placering og i dybde.
Hos nogle sidder vævet på bughinden, det tynde lag der dækker indersiden af bughulen. Andre har det på æggestokkene, hvor det nogle gange danner mørke cyster (kaldet endometriomer).
Hos en tredje gruppe vokser vævet dybere ned i det omkringliggende væv – en form, man kalder “dybt infiltrerende endometriose”. Det kan fx sidde bag skeden og ind mod endetarmen, hvor det kan give tarmsymptomer som smerter ved afføring, forstoppelse eller en følelse af tryk og uro i underlivet.
Symptomer
Endometriose kan medføre symptomer, som i alvorlig grad påvirker din hverdag. Symptomerne varierer fra person til person og afhænger bl.a. af, hvor vævet sidder.
Smerte er det mest almindelige symptom – og den kan vise sig på mange måder:
Kraftige menstruationssmerter – både før og under blødning
Smerter ved ægløsning
Smerter ved eller efter sex – især ved dyb penetration
Kronisk smerte i lænd, underliv eller bækken
Smerter ved afføring – særligt under menstruation
Smerter når du tisser, hvis blæren er påvirket
Spændt bækkenbund
Mange med endometriose udvikler en overaktiv eller spændt bækkenbund – ofte som en reaktion på smerte. Det kan i sig selv give smerter ved sex, afføring, berøring eller i hvile, og nogle oplever det som en konstant uro eller indre muskelspænding i underlivet.
Andre symptomer kan være:
Kraftig eller uregelmæssig blødning
Blødning mellem menstruationerne
Træthed og udmattelse
Fordøjelsesproblemer: diarré, forstoppelse, oppustethed og kvalme – især under menstruation
Tarmgener: smerter, trykfølelse og behov for at holde sig tilbage ved afføring
Blæregener: hyppig vandladning, smerter ved tømning, ubehag ved tryk over blæren
Følelsen af at være udmattet, overbelastet eller “aldrig helt ovenpå” – både fysisk og mentalt. Mange beskriver det som at være i konstant alarmberedskab i sin egen krop.
Problemer med at blive gravid
Symptomerne kan være cykliske og svinge i intensitet – men selv hvis de ikke er der hele tiden, er det vigtigt at tage dem alvorligt.
Tal med din læge
Nogle læger genkender endometriose med det samme – andre gør ikke. Desværre oplever mange, at deres smerter bliver bagatelliseret som “normale menstruationssmerter”.
Hvis du ikke føler dig taget alvorligt, så spørg gerne, om lægen har erfaring med endometriose. Fortæl om dine symptomer så konkret som muligt – og nævn, hvordan de påvirker din hverdag, ikke kun din cyklus.
Hvordan stilles diagnosen
Der findes ikke én test, der med sikkerhed kan bekræfte endometriose. Lægen vil spørge ind til dine symptomer og vurdere, om der er grundlag for videre undersøgelse.
- Gynækologisk undersøgelse: Her mærkes der efter cyster, knuder eller områder med spænding og ømhed. Mindre forandringer kan være svære at finde – men dine smerter er stadig virkelige.
- Skanninger: En ultralyd kan vise cyster på æggestokkene. MR-scanning kan i nogle tilfælde bruges til at vurdere dybere liggende endovæv.
- Kikkertoperation (laparoskopi): Den mest præcise metode. Her ser lægen direkte ind i bughulen. Nogle gange er det nok at se vævet, andre gange tages en vævsprøve (biopsi) for at bekræfte diagnosen.
- Hormonbehandling som afprøvning: Hvis dine symptomer tyder på endometriose, kan lægen foreslå at prøve p-piller eller anden hormonbehandling. Hvis smerterne lindres, styrker det mistanken om, at der er tale om endometrioselignende væv. Det er ikke en endelig diagnose – men kan være et vigtigt skridt i udredningen.
Endometriose kan tage tid at få diagnosticeret – det er desværre normalt. Men det betyder ikke, at dine symptomer ikke er reelle.
Læs: Jeg har Endometriose
Find information om endometriose på endometrioseforeningens Hjemmeside: endo.dk