Har jeg arvæv? Genkend symptomer og forstå arvæv i vagina

Arvæv opstår, når kroppen reparerer en skade på hud eller væv ved at danne bindevæv. Man kan tænke på det som små stærke tråde, der binder området sammen for at beskytte det. For nogle bliver det til en næsten usynlig linje, der aldrig giver problemer. For andre bliver vævet hårdt, stramt og uelastisk – og kan gøre ondt, også i forbindelse med sex.

Hvordan føles arvæv?

Arvævet behøver ikke altid kunne ses. Det kan ligge under huden, hvor du ikke opdager det – før du mærker generne. Er arret placeret i vagina eller omkring vulva kan samleje føles som svie, pludselig smerte eller som om noget der bliver trukket i. Nogle kvinder beskriver det som tørhed, rifter eller en fornemmelse af at mangle plads. Er ar placeret et andet sted på kroppen, som fx efter en brystkræft operation, kan det være stift og begrænse fri bevægelighed.

Hvorfor opstår arvæv i vagina og vulva?

Der er mange grunde til at ar opstår – nogle er helt almindelige, andre mere sjældne:

• Efter fødsel: Vaginale fødsler kan give bristninger i livmoderhals, vagina, vulva eller mellemkød. Nogle bliver klippet, andre får kejsersnit. Alt dette kan efterlade ar.
• Efter operation: Fjernelse af cyster, fibromer eller knuder, keglesnit eller hysterektomi kan give indvendige ar.
• Efter skade: Et fald på cykelstangen eller voldsom sex kan briste vævet og give arret væv.
• Efter sygdom: Infektioner, lichen sclerosus, endometriose eller seksuelt overførte sygdomme kan bryde vævet ned og skabe ar.
• Efter behandling: Stråleterapi kan give arret væv i skeden, så vævet bliver kortere, snævrere eller klistrer sammen.
• Ved muskel- eller vævsbelastning: Kroppen kan danne ar for at stabilisere et område, der er blevet overbelastet.
• Ved kronisk tørhed: Hvis slimhinderne ikke fugtes, kan huden briste under sex og danne små ar. Læs jeg har tørre slimhinder

Hvordan kan arvæv diagnosticeres?

Ydre ar er lette at se: de kan være skinnende, anderledes i farven eller mere bulede (såkaldte keloide ar).

Indvendige ar er sværere at opdage, fordi du ikke kan se det. Det binder væv sammen og kan trække i organerne, så fx livmoderhalsen bliver fastlåst. For nogle betyder det, at dyb penetration gør ondt, eller at vævet føles stramt og ufleksibelt.

Lægen kan hjælpe dig med at finde ud af, om dine gener skyldes ar. Det kan være gennem en gynækologisk undersøgelse, billeddiagnostik (røntgen, ultralyd, CT) eller i visse tilfælde kikkertundersøgelse. En fysioterapeut kan også mærke, hvordan organerne og vævet bevæger sig.

Hvis du tænker “ja, det er mig”

Hvis du kan genkende dig selv i dette – hvis sex gør ondt, vævet føles fastlåst, eller du har mistanke om ar – så er du ikke alene.

Læs videre på siden Jeg har arvæv, hvor du kan få mere viden om, hvordan ar kan påvirke dit liv og din seksualitet – og hvilke muligheder der findes for støtte og behandling.

Er arret placeret i vagina eller tilstødende væv, kan samleje fremkalde et smæld af smerte eller følelsen af at noget sidder fast. Se tegninger af ars placeringer og tænk over om det er, det du oplever. 

HJÆLPEMIDLER TIL AR I PROPS & PEARLS E-SHOP

PLACERING AF VAGINALE AR

Lægen eller fysioterapeuten har mulighed for at vurdere organernes mobilitet. Selvundersøgelse kan i nogen grad hjælpe dig med at bestemme, om der er steder, som føles hårde eller fastlåste. Læs Pas på dig selv

BEHANDLING

Der er mange muligheder for behandling af ar.

Til daglig pleje og massage anbefales Vulva Lipbalm og Vulva lipoil.
Ønsket er at beskytte vævet og reducerer friktion, samt at blødgør vævet og gør det mere elastisk — især ved arvæv omkring klitoris, skedeåbning eller mellemkød.

Dilatorer og vibrator kan anvendes til øge bevægelighed i arvævet. Se hvilke produkter vi anbefaler til hvilke arvæv.

HJÆLPEMIDLER TIL ARVÆV I PROPS & PEARLS E-SHOP

Tal med din læge. Afhængig af din arvævstype og –placering kan:

• steroider, vitaminer eller andet bruges til at hjælpe med at hele og gendanne huden
• laserbehandling hjælpe
• vibrator, dilator
• operation være nødvendig – med risiko for ny arvævsdannelse. Operation ved indre arvæv er sjældent og typisk en sidste udvej – fx ved endometriose.

Besøg hos en gynobs-fysioterapeut kan hjælpe dig til at identificere det berørte område, og hvordan det kommer i funktion igen. Din fysioterapeut kan manipulere dit væv, så det bliver mere fleksibelt samt give dig øvelser at arbejde med.