Har jeg arvæv? Genkend symptomer og forstå arvæv i vagina
Arvæv opstår, når kroppen reparerer en skade ved at danne bindevæv. Det er en naturlig del af helingsprocessen. Hos nogle bliver arret blødt og næsten usynligt. Hos andre kan vævet blive fastere, mindre elastisk og mere følsomt.
Arvæv i vagina eller omkring vulva, kan det give smerter ved penetration, gynækologisk undersøgelse eller berøring.
Hvordan kan arvæv i vagina eller vulva føles?
Arret kan være synligt – men ofte mærkes det mere, end det ses.
Typiske oplevelser kan være:
- Svie eller brændende smerte ved indgang
- Følelse af stramhed eller manglende plads
- En fornemmelse af at noget “trækker”
- Dyb, murrende smerte ved penetration
- Små rifter eller ømhed i samme område igen og igen
Indvendigt arvæv i vagina kan ligge under slimhinden og påvirke vævets bevægelighed. Nogle oplever, at bestemte bevægelser eller stillinger udløser smerte.
Større ar andre steder på kroppen – fx efter brystoperation eller kejsersnit – kan hos nogle give en oplevelse af stramhed, der påvirker bevægeligheden i mave og bækken.
Hvorfor opstår arvæv i vagina og vulva?
Ar kan opstå efter:
- Fødsel
Bristninger i mellemkød, vagina eller livmoderhals. Kejsersnit kan give arvæv i bugvæggen. - Operation
Keglesnit, fjernelse af cyster eller knuder, hysterektomi eller anden bækkenkirurgi. - Skade
Fald, traume eller gentagne rifter i vævet. - Sygdom
Lichen sclerosus, infektioner eller endometriose kan føre til arvævsdannelse. - Behandling
Stråleterapi kan give mere fast og mindre elastisk væv i skeden. - Gentagen irritation eller tørhed
Små bristninger kan hele med mindre elastisk væv, hvis slimhinden gentagne gange belastes uden tilstrækkelig fugt.
Hvordan kan ar diagnosticeres?
Hvordan kan ar diagnosticeres?
Ydre ar kan ofte ses som områder, der er lysere, mørkere, glattere eller mere faste end det omgivende væv.
Indvendige ar kan ikke ses direkte. Her vurderer lægen vævets bevægelighed og ømhed ved en gynækologisk undersøgelse.
Ved mistanke om mere omfattende indre ar kan yderligere undersøgelser i sjældne tilfælde være relevante.
En gynobs-fysioterapeut kan også vurdere, hvordan vævet bevæger sig, og om der er områder med nedsat elasticitet.
Ved udtalt eller omfattende indre arvæv kan organernes bevægelighed påvirkes og give dybere smerter ved penetration.
Hvis du tænker “ja, det er mig”
Hvis sex gør ondt, hvis vævet føles stramt eller mindre bevægeligt, eller hvis du har haft operation, fødsel eller sygdom i området, kan arvæv være en del af forklaringen.
Det betyder ikke, at noget er “ødelagt”.
Ar kan i mange tilfælde behandles eller gøres mere smidigt over tid.
Læs videre på siden Jeg har arvæv, hvor du kan finde viden om behandling og støtte.
PLACERING AF VAGINALE AR
Ar kan sidde forskellige steder i og omkring vagina. Placeringen har betydning for, hvordan smerterne opleves — og hvilke tilgange der kan være relevante.
Ar ved skedeåbningen (indgangen)
Ar i dette område ses ofte efter fødselsbristninger, klip eller gentagne små rifter.
Kan opleves som:
- Stikkende eller brændende smerte ved indtrængen
- Følelse af at vævet “giver for lidt efter”
- Ømhed ved berøring
Små ar kan være meget følsomme, selvom de ikke fylder meget.
Ar midt i skeden (langs vaginalvæggen)
Arvæv kan ligge som et fastere område i slimhinden eller som en streng på tværs af vaginalvæggen.
Kan opleves som:
- Dyb smerte
- Følelse af modstand længere inde
- Ømhed ved bestemte bevægelser
Når vævet strækkes, kan det give ubehag og i visse tilfælde let pletblødning, særligt hvis slimhinden er tør eller skrøbelig.
Ar i bunden af skeden
Arvæv i den bageste del af skeden kan give:
- Dyb, murrende eller jagende smerte
- Ubehag ved dyb penetration
- Fornemmelse af at noget “holder igen”
Ved udtalt eller omfattende indre arvæv kan organernes bevægelighed påvirkes og give smerter i bestemte stillinger.
Ar uden for selve skeden
Arvæv kan også sidde i vævet omkring skeden – fx mellem skede og blære eller mellem skede og tarm.
Det kan opleves som:
- Tryk mod blæren
- Følelse af at skulle tisse under penetration
- Dyb smerte med udstråling bagud
Tilstande som endometriose eller tidligere kirurgi kan i nogle tilfælde give indre sammenvoksninger.
Dilatorer og vibrator kan anvendes til øge bevægelighed i arvævet. Se hvilke produkter vi anbefaler til hvilke arvæv.
Lægen eller fysioterapeuten har mulighed for at vurdere organernes mobilitet. Selvundersøgelse kan i nogen grad hjælpe dig med at bestemme, om der er steder, som føles hårde eller fastlåste. Læs Pas på dig selv
BEHANDLING
Behandling afhænger af arvævets placering, omfang og hvor længe det har været der.
Målet er at:
- Øge vævets elasticitet
- Mindske irritation omkring nerver
- Forbedre blodcirkulation & fugt
- Øge bevægelighed og tolerance
Daglig pleje
Regelmæssig fugt og beskyttelse kan:
- Mindske friktion
- Reducere risiko for små rifter
- Gøre vævet mere smidigt
Ved tørhed kan hormonfri fugtbehandling eller lokal hormonbehandling være relevant efter aftale med læge.
Manuel behandling
Blid, gradvis mobilisering kan i mange tilfælde øge vævets bevægelighed over tid.
Det kan indebære:
- Massage
- Stræk i forskellige retninger
- Gradvis belastning
- Dilator eller vibrator med bred kontaktflade
Behandlingen skal føles som et vedvarende, men tåleligt pres — ikke som skarp smerte.
Fysioterapi
En gynobs-fysioterapeut kan:
- Vurdere vævets mobilitet
- Identificere spændingsmønstre
- Arbejde med arvæv og muskulatur
- Hjælpe med gradvis genoptræning