NÅR SKEDEN LUKKER

Når skeden lukker kan det tyde på at du har vaginisme eller vaginistiske træk. I bund og grund er det stramning af musklerne rundt om skeden, en spænding som gøre penetration smertefuld eller umulig at gennemføre. Musklerne i bækkenbunden trækker sig ufrivilligt sammen, fordi kroppen vil spare dig for en smerte.

Du kan ikke kontrollere denne sammentrækning af muskler, det sker helt og aldeles som en betinget refleks.

Symptomer på når skeden lukker

Frygt eller angst for smertefuldt samleje
Problemer ved indføring af tampon
Problemer ved gynækologisk undersøgelse
Problemer ved eller ikke mulig penetration
Smerter i underlivet
Brænden, svien pga. muskelspænding
Muskelkramper i forbindelse med sex
Smerter efter sex med penetration
Vedvarende smerter efter bækkenbundsproblemer, sygdom, fødsel eller operation
Vedvarende smerter og muskelspænding uden nogen forklaring

Årsager 

I nogle tilfælde synes der ingen årsag at være til at skeden lukker, i andre tilfælde kan vaginisme spores til en fysisk eller psykiske forandring.

De fysiske forandringer:

  • ændring i hormoner; det kan være overgangsalder, p-piller eller anden hormonbehandling, som på forskellig vis kan bevirke smerte i skeden og dermed vaginisme
  • sygdomme som urinrørsinfektion, seksuelt overførte sygdomme, tarmproblemer og endometriose
  • samleje trods smerte, fx smerter ved utilstrækkeligt forspil eller vaginal tørhed 
  • stress og anspændthed, som påvirker fx hvor meget du spænder op i dine muskler og derved kan udløse smerte
  • overgreb, det kan være voldtægt, fysisk eller psykisk overgreb
  • skade, fx som følge af et fald på cykelstang eller voldsom sex

Når skeden lukker kan det også tilskrives mentale ændringer:

  • frygt gør, at kroppen spænder op i forsvar. Det kan være frygt for smerte i forbindelse med sex med penetration, graviditet og at noget går galt. Frygten får kroppen til at ville beskytte kroppen
  • angst og stress kan bevirke, at du har svært ved at give slip i muskler
  • en traumatisk oplevelse, fx var sex første gang måske stærkt ubehageligt; en gynækologisk undersøgelse, der gjorde virkelig ondt; at være vidne til eller selv være blevet udsat for overgreb eller overgrebshandlinger; at have undertrykte eller glemte minder fra traumatiske oplevelser. Oplevelser som bevirker en grundlæggende afstandstagen
  • at være blevet opdraget til at sex er skidt, beskidt og dårligt for dig
  • hvis du ikke stoler på din partner og derfor er bange for, at sex med penetration vil gøre ondt

Diagnose

Der er ingen enkelstående test, som kan diagnosticere vaginisme. Lægen finder frem til vaginisme ud fra en patients historie, beskrivelse af smerte og gynækologisk undersøgelse, som kan udelukke andre sygdomme.

Lægen

Vaginisme mistænkes typisk ud fra symptomer. Det kan være lidt af en udfordring at få en diagnose. Det kan tage nogle besøg, før den er på plads.

Nogle læger er ikke bekendte med diagnosen og dens variationer, så det kan være en proces at finde den rette hjælp. Det skal siges, at vaginisme kan opleves forskelligt. Nogle kvinder kan godt få foretaget en gynækologisk undersøgelse, men ikke have sex med penetration. Andre har det omvendt. Og sådan er der mange variationer.

Det, at det kan tage nogen tid, før du får din diagnose, betyder ikke, at du tager fejl. Vær tålmodig.

Guide til at tale med lægen om vaginisme

Selvfølgelig kommer du længst ved at være ærlig. Vær så specifik så muligt. Jo mere information, du kan give, jo bedre. Lægen vil formentlig være nødt til at foretage en gynækologisk undersøgelse. Slap så meget af, du kan, træk vejret dybt. (Læs Åndedræt)

Hvis gynækologisk undersøgelse ikke er mulig, så sig det til lægen. Hvis du tror, at du vil opleve smerte ved gynækologisk undersøgelse, så tal med lægen om at tage smertestillende inden eller bruge noget smertestillende creme inden undersøgelsen. Aftal, hvad der vil være en god ide for dig. Besøg lægen

Behandling

Der findes ikke en enkelt behandling, der kan løse vaginismens udfordringer. Vær tålmodig i forhold til at finde din vej til at få det bedre. Konferer med din læge, inden du starter på noget nyt eller beslutter dig for at ændre den behandling, du er i.

Find et sted at starte

Nogle gange kan selv små ændringer få dig godt fra start.

Skift præventionsmiddel

Det hjælper nogen at stoppe eller skifte p-pille mærke. De, som det hjælper, får færre smerter og kan så bedre få tag om vaginismen.

Spænder du i dine muskler?

Arbejd med din brug af muskler. Lær at slappe af. Benyt dig af afspænding – lær dine muskler, at det er rart ikke at være spændte. Overvej, hvad årsagen kan være. Læs Muskler smerter ved sex, BækkenbundsmusklerÅndedrætPlej din hud (desensibilisering), Brug Dilator

Reflekter

Hvad er din umiddelbare reaktion, hvis du bliver stillet over for udsigten til sex med penetration? Kan der være noget i din historie, der kan have udløst vaginismen? Kan det være et sted at finde forståelse og udgangspunkt for dit arbejde?

Det kan sagtens være, det ikke er tilfældet. Dette er udelukkende en invitation til at overveje muligheden.

Reprogrammer dine musklers reaktion

Når skeden lukker er det dine muskler og nerver som reagerer for at beskytte dig. De tror, at der er fare på færde og risiko for smerte. Kroppen ser det som sit fornemste job at beskytte dig. Dit job bliver at overbevise kroppen om, at du er sikker. Du vil måske være i stand til at ændre, hvornår og hvordan dine muskler agerer. Prøv, om du mentalt kan ændre på hvordan du reagerer på penetration. 

En vej er at angrib problemet, som var der tale om en fobi. En fobi kan fx være angst for edderkopper. En kognitiv behandling for edderkoppefobi vil gå ud på at undersøge:

  • Hvorfor har du denne angst?
  • Hvad er dine grundholdninger?
  • Hvilke leveregler har du sat op for dig selv, som holder dig fast i angsten?
  • Er der andre parametre i dit liv som gør at du er i alarmberedskab?

Hvis du har fobi, skal du langsomt, og med hjælp, eksponeres for det, som gør dig bange for at over komme din angst.

Mindfulness

Måske kan du bruge mindfulnes for at kunne være til stede i nuet og ikke blive grebet af angsten. Måske kan du lære vejrtrækning til at kunne holde styr på dig selv. Åndedræt

Hvis der nu var tale om vaginisme og ikke edderkopper så se, om du kan ændre dit forhold til din angst for penetration. Genoptræn muskler og nerver til at forstå, at berøring er ok og ikke farligt.

Læs mere under Hjælp dig selv

Godt at huske

Nøglen til at komme ud af din vaginisme er at tro på din behandling og have øje for forbedringer.

Du skal have en behandler, som du har tillid til og trives med. Typisk har man brug for både at arbejde på det fysiske og det psykiske plan. Bearbejdning af muskler og nerver er lige så vigtigt som at forholde dig til den mentale del. At komme ud af vaginisme kan opleves som noget af en bølgegang. Du vil have gode dage og dårlige dage, og det vigtigste er, at du ikke giver op. Det kan tage uger eller år at komme ud af vaginisme. Tålmodighed og vedholdenhed er essentielt

Vaginisme kan gå væk, men det vil ikke gå væk af sig selv. Tilegn tid og energi til at behandle det og bær over med op- og nedturene hen ad vejen.

Læs Jeg har vaginisme

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.