BESVARELSE AF WHEN LOVE HURTS SPØRGESKEMA

Over 400 danske kvinder har bidraget med deres besvarelse af When Love Hurts spørgeskema. Deres svar har formet indholdet af When Love Hurts website. Props & Pearls ønsker, at kvinder nemt skal finde hjælp, når de oplever smerter ved sex.

Fuld adgang til websitet koster 25 kr. pr måned. Der er ingen binding, man kan købe en månedsadgang i shop eller vælge et abonnement via paypal. Beløbet støtter Props & Pearls arbejde som social økonomisk virksomhed.

BIDRAG TIL WHEN LOVE HURTS SPØRGESKEMA

Spørgeskema er alene relevant for kvindelige respondenter. Du kan her bidrage med din besvarelse af When Love Hurts spørgsmål.

KLIK FOR BESVARELSE AF WHEN LOVE HURTS SPØRGESKEMA

Hver 10. danske kvinde bliver ifølge Sundhed.dk på et eller andet tidspunkt ramt af seksuelle
smerter. Ved at deltage med din besvarelse af When Love Hurts spørgeskema, hjælper du Props & Pearls med at forbedre When Love Hurts og give en stemme videre til andre kvinder og fagprofessionelle.  

FIND HER BESVARELSE AF WHEN LOVE HURTS

Du er så langt fra den eneste, som oplever smerter relateret til sex.

Hvor gør sex ondt, når det gør ondt?

I følge de 401 kvinder, så oplever smerter relateret til sex oplever langt de fleste smerter ved indgangen til skeden. Men en stor andel oplever også smerter efter sex. Begge dele stemmer fint overens med, hvad vi oplever i butikken på Nikolaj Plads i København, når kvinderne kommer for at købe hjælpemidler.

Derfor har du smerter ved sex og ondt efter sex

Ønsker du mere viden om hvilke gener, som kan give smerter ved sex eller betyde at du har ondt efter sex, så læs siden: Hvad skyldes min smerte. Siden er et forsøg på at give et bud på hvilke smerter, som er lokaliseret hvor.

I hvilken grad opleves forsnævring i skeden?

Over halvdelen af deltagerne kan rumme 2 fingre eller mindre. Det betyder at samleje og gynækologiske undersøgelser opleves ubehagelige og smertefulde.

Besvarelse af When Love Hurts Spørgeskema

Hvorfor oplever jeg en forsnævring i skeden?

En stor de af kvinder, som besøger os i butikken, har meget lidt viden om hvorfor der opstår forsnævringer i skeden. De ved ikke at bækkenbundsmusklerne kan trække sig sammen og kan føles som en mur, der rejser sig. De ved heller ikke hvorfor det sker.

Det kan have stor betydning at få en forståelse for hvorfor generne eller smerterne opstår. Prøv at læs artiklen Forstå smerte ved samleje.

Hvor oplever du smerter udenfor skeden

Smerter som udenfor skeden tilskrives i høj grad smerter i området fra klitoris til ned omkring endetarmen, men det fremgår også at smerter i lysken, baller, mave, ryg og lænd kan påvirke sexlivet. Blandt de som har besvaret andre steder beskriver flere lår og livmoder som kilde til smerte.

Hvad kan man gøre ved smerter i vulva vævet?

Smerterne beskrevet af kvinder i spørgeskema dækker typisk over tørhed i vævet, nerveskader og stramme muskler. På When Love Hurts har vi prøvet at instruere til hvordan man selv kan afhjælpe generne. Afsnittet hedder Hjælp dig selv.

Hvis du har smerter efter sex, hvorlænge gør det ondt

Nogle har smerter 24 timer og 48 timer efter sex, og dykker man ned i kommentaren forstår man at det for nogle drejer som om uger med efterfølende smerte.

Har man sex selvom det gør ondt, så risikerer man at kroppen siger fra. Bækkenbundsmusklerne trækker sig sammen, og det kan for nogle betyde at skeden lukker helt af. Når bækkenbunden trækker sig sammen, kan det skyldes vaginisme eller vaginistiske træk. Læs nærmere under diagnoser; vaginisme.

Sådan opleves smerter i forbindelse med sex

Hvordan sætter man ord på smerterne. De hyppigste ord er smertefulde og sviende, andre beskrivende ord er til at græde over og uudholdelige. Kvinderne selv tilføjer frustrerende og irriterende.

Det er nemt at forstå at det kan være ensomt at opleve smerter ved sex. Vi har gennem tiden mødt mange kvinder som savner forståelse fra deres omgivelser, eller helt og aldeles holder deres følelser for dem selv. Læs artikel Elefanten i Rummet; betydning af underlivssmerter.

Hvordan gør sex ondt når det gør ondt

Kvinderne sætter her ord på deres gener når de ofte oplever at sex gør ondt og uddyber hvordan de oplever gener til følge af smertefuld sex: https://da.surveymonkey.com/stories/SM-WF8PNSRQ/

Fordelen ved at have en forklaring for hvorfor sex gør ondt

Heldigvis har de fleste en forklaring på hvorfor de oplever smerter ved sex, men alt for mange ved ikke hvorfor de har smerter relateret til sex.

Denne undersøgelse viser at 38% mangler forklaring på deres tilstand. Det er alt alt for mange. Er du en af de som går alene så læs Få en diagnose for smerter ved sex.

Hyppigste forklaringer til smerter ved sex

Af de som har svaret på When Love Hurts spørgeskema og har en diagnose fremgår det, at endometriose, vulvodyni og lichen sclerosus er blandt de hyppigste besvarelser af When Love Hurts spørgeskema. Om det er et billede af hvem som har tilmeldt sig eller et reelt billede på virkeligehede kan vi ikke sige, men det har været udslagsgivendende for hvilke diagnoser vi har fokuseret på When Love Hurts.

Har du en diagnose og ønsker du at læse mere om den kan du på When Love Hurts læse mere under menupunktet Diagnoser.

Hvad er din forklaring på smerter relateret til sex

De kvinder ,som ikke har en diagnose, formoder at følgende grunde er forklarende for deres gener:

De grunde som er hyppigst er angst for at sex gør ondt, tørre slimhinder, muskel spændinger og irritererede slimhinder.

Hvem har givet deres besvarelse af When Love Hurts