HAR JEG ARVÆV?

Arvæv opstår efter en skade på hud eller væv. Kroppen binder stærke bånd, ligesom små sytråde, for at beskytte det sårbare område. Dette væv kan føles hårdt, stramt og smertefuldt. Arvæv kan også opstå efter infektioner og inflammationer. Disse gener ligger ofte under huden hvor vi ikke kan se dem. 

Er arvævet placeret i vagina eller tilstødende væv, kan samleje fremkalde et smæld af smerte eller følelsen af at noget sidder fast. Se tegninger af arvævs placeringer og tænk over om det er, det du oplever. 

Er arvævet placeret i vulva, kan samleje opleves sviende eller stramt. 

ÅRSAG

Det mediciske navn for arvæv er fibrose, altså omdannelse til bindevæv. Arvæv opstår ofte efter skader, hvor væv er skåret eller skadet. Der er masser af måder, dette kan ske på.

Operation giver arvæv. De, som har fået fjernet cyster, knuder eller fibromer, kan have indre ar. Det samme gælder for dem, som har fået foretaget hysterektomi og keglesnit.

Vaginale fødsler kan give skader i både livmoderhals, vagina, vulva og mellemkød. Nogle kvinder bliver klippet for at hjælpe fødslen på vej. Andre får kejsersnit, som giver arvæv både i mave og livmoder.

Pludselig opstået skade, fx et hårdt fald ned på cykelstang eller voldsom sex, kan forårsage brud og dermed arvæv.

Det kan være, at en muskel er blevet forstrakt. Kroppen kan finde på at danne arvæv for at stabilisere det beskadigede område.

OBS: Blødninger under huden, som ikke er helt forsvundet, kan skabe inflammation, der resultere i arvæv.

Sygdom – sygdomme som bakterielle infektioner og lichen sclerosus kan medføre, at væv går i stykker, og at der dannes arvæv. Det samme gælder for endometriose og seksuelt overførte sygdomme.

Behandling – stråleterapi kan i vagina medføre indre arvæv, som gør skeden både forkortet, forsnævret og eventuelt sammenklistret.

Vaginal tørhed – kronisk tørhed, som ikke behandles, kan give smertefulde samlejer. Derved kan opstå nok friktion til, at huden brister og danner ar.

Læs jeg har tørre slimhinder

 

DIAGNOSE

Arvæv uden på kroppen er naturligvis nemt at se. Arrets farve kan være lidt anderledes end den øvrige hud. Det kan være skinnende eller rynket. En type ar (keloide) er mere bulede og træder meget tydeligt frem. Nogle mennesker danner i høj grad disse keloide ar, der fx kan sidde på kønsbenet. Det forekommer hyppigst blandt folk med mørk hud. Keloide ar og strækmærker kan være lilla eller rødlig i farven.

Læger kan nemt diagnosticere de ydre ar, det er straks sværere med de indre. Arvævet, som er inde i dig, kan du ikke se, hvilket betyder, at du ikke kender den direkte placering eller omfang. Disse indre arvæv eller arvævstråde binder væv sammen. De kan opstå alle steder i kroppen: mellem tarmene, langs vagina, de kan klistre vagina sammen på tværs, sidde mellem vagina og tarm eller vagina og urinvejene. Og de kan trække i organerne. Livmoderhalsen kan blive fastlåst i en position, som gør dyb penetration meget smertefuld.

VAGINALT ARVÆV

vag.string2

Arvæv på tværs af vagina. Dilator kan bruges til at bryde arvæv med.

vag.i

Arvæv langs den vaginale væg. Dilator kan bruges til at stryge over arvæv.

Arvæv i hele vagina.

Arvæv i hele vagina.

Arvæv mellem vagina og urinveje.

Arvæv mellem vagina og urinveje.

vag.n

Arvæv mellem vagina og tarm.

Arvæv i bughulen.

Arvæv i bughulen.

Lægen eller fysioterapeuten har mulighed for at vurdere organernes mobilitet. Selvundersøgelse kan i nogen grad hjælpe dig med at bestemme, om der er steder, som føles hårde eller fastlåste. (Læs Pas på dig selv) Røntgen, CT skanning og ultralydsskanning kan i visse tilfælde bruges. Hvis der er mistanke om indre arvæv i bughulen, kan det være nødvendigt med en kikkertundersøgelse.

BEHANDLING

Der er mange muligheder for behandling af ydre arvæv.

Cremer, balms og serummer kan bruges til at massere og blødgøre dit væv. (Props & Pearls anbefaler) Læs Plej din hud.

Tal med din læge. Afhængig af din arvævstype og –placering kan:

  • steroider, vitaminer eller andet bruges til at hjælpe med at hele og gendanne huden
  • laserbehandling hjælpe
  • vibratorer og/eller dilatorer 
  • operation være nødvendig – med risiko for ny arvævsdannelse. Operation ved indre arvæv er sjældent og typisk en sidste udvej – fx ved endometriose.

Besøg hos en gynobs-fysioterapeut kan hjælpe dig til at identificere det berørte område, og hvordan det kommer i funktion igen. Din fysioterapeut kan manipulere dit væv, så det bliver mere fleksibelt samt give dig øvelser at arbejde med.

HVIS DU TÆNKER “JA DET ER MIG” SÅ LÆS: JEG HAR ARVÆV