JEG HAR VULVODYNI
Behandling af vulvodyni kan byde på sine op- og nedture. Du vil opleve gode og dårlige dage
LÆS: HJÆLPEMIDLER TIL VULVODYNI PROPS & PEARLS E-SHOP
Vulvodyni forårsager, at nerver er super sensitive og alt for villige til at send smertebeskeder til hjernen, som måske er alt for villig til at tage imod beskederne.
Nerverne, som sender smertebeskederne, kan være placeret i forskellige lag i vævet. Det kan være, at du oplever gener i yderhuden, dvs bare et let strøg fremkalder smerte, eller det kan være, at det er nerver, som sidder lidt dybere i vævet, der fremkalder smerter.
Uagtet hvilke nerver, der er generende, så er målet med vulvodynibehandling at få dine smertereceptorer til stoppe med at udløse smertebeskeder eller din hjerne til at stoppe med at forstå beskederne, som alvorlige samt at finde udløseren til at nerverne sender beskeder.
Årsager
Viden er mangelfuld, hvad angår årsagen til vulvodyni. Det kan være, at den er forårsaget af flere sammenhængende faktorer eller noget vi simpelhent endnu ikke kender til.
Formentlig kan følgende spille ind:
Smerteoplevelse
Nerver er ansvarlige for at udtrykke, hvordan kroppen har det: herunder berøring, smerte, varme, kulde og mange andre signaler. Nerverne er bygget til at kunne bevæge sig, blive klemt, presset og brugt. Desværre sker der det, at hvis en nerve bliver klemt eller presset for hårdt for eksempel hvis man spænder meget at den kan blive skadet og dermed forårsage en mere konstant smerte i et område.
Hudreaktioner
Nogle kvinder har meget sensitiv hud. Hvis en kvinder oplever mange infektioner, fx svamp og tilhørende krasbørstige behandlinger, kan der ske det, at huden bliver inflammatorisk og rød. En reaktion, som kan forårsage smerter, ofte oplevet som brændende eller sviende. Generende tøj eller gentagen irritation som fx ved cykling kan også medvirke til at bevirke, at huden bliver sart.
Allergier
Der kan komme allergiske reaktioner i vulvahuden, fuldstændig som du kan opleve reaktioner på mad eller pollen. Parfumerede eller kraftige sæber og vaskemidler kan fremkalde en smertereaktion. Antihistamin i blodet forårsager hævelse, rødme og irritation, da kroppen prøver at beskytte dig imod allergener.
AT LEVE MED VULVODYNI
Følgende er leveråd, så kan hjælpe dig med at håndtere dine daglige udfordringer med vulvodyni sideløbende med at du kommer i behandling.
Denne liste er ikke fyldestgørende. Tal punkter og alternativer igennem med din læge.
AFSLAPNING, AFSPÆNDING OG MESTRINGS METODER
- Dybe vejrtrækninger – reguler din smerte ved at fokusere på at regulere vejrtrækning og afslapning i krop og sind. Læs Åndedræt
- Meditation – nogle har stor glæde af at holde deres fokus eller mindfulness gennem meditation. Meditation kan være en beroligende terapeutisk metode for nogle mennesker.
- Muskel; bækkenbund og psoas (hoftebøjer) udspænding. Læs Muskler
DESENSIBILISERING AF NERVER
- Forsøg med finger, pelvic wand, dilator at vende vulva/vaginale nerver til berøring ved at strække det vaginale væv og slimhinde. Læs Plej hud for mere information
- Brug fingre eller andet at stimulere lige indenfor til 2 cm inden for skede indgangen. Stryg langs vævet. Det kommer til at gøre ondt . Du kan selv gøre det eller få en behandler til det. Brug en balm eller glidecreme så du ikke irriterer hud. Læs Plej din hud for mere information
- Forsøg at sidde på en lille bold, mens du arbejder med åndedrætsøvelser. Bolden presser op i dit væv og strækker vævet.
- Se udvalg af forskellige produkter til vulvodyni på e-shop
NEDSÆT IRRITATION I VULVA OMRÅDE
- Benyt dermatologisk certificerede og svanemærkede vaskemidler. Undgå skyllemidler
- Brug u-parfumeret toiletpair som er blødt
- Go commando (– dvs ingen underbukser) eller brug silke- eller bomuldstrusser uden stramme elastikker
- Undgå at få shampoo på vulvaområdet
- Undgå parfume, cremer og sæber, så vidt muligt bind og tamponer, find de svanemærkede
- Undgå badevand med klorin
- Skyl evt. vulva med koldt vand efter at have tisset eller efter sex
- Undersøg fødevarers betydning for vulvodyni. Sørg for at få tilstrækkeligt med væske
- Hvis urin bevirker smerte, påfør creme inden du skal tisse.
- Styrk dit væv med en vulva lipbalm. Find vulva lipbalm
- Klæd dig i løse bukser og nederdele, pas på med nylonbukser
- Nedsæt tryk på området ved cykling ridning ect
- Brug glidemidler ved sex. Find glidecremen lubrasilk
- Sov med pude mellem dine ben
- Sid på doughnutformet pude
- forsøg med bade, fx siddebad med havre
MINDSK DIN SMERTE SIDELØBENDE MED BEHANDLING
- Blødgør væv i lunkent eller koldt vand
- Hvis du kan have smertefri sex. Brug varme eller kolde kulde efter sex. Aldrig direkte på huden
- Gør brug af varme til at nedsætte smerte. Aldrig direkte på huden
SINGEL MED VULODYNI
Tag dig tid til at fokusere på at behandle og forbedre dine symptomer. Sideløbende skal du finde frem til dine seksuelle muligheder og begrænsninger. Hvis du har en seksuel smerte-gråzone, skal du være opmærksom på, at den ikke gror og overtager dit sex liv.
Seksuel opmærksomhed er som en flod. Hvis den ikke får vand, vil den tørre ud. Vær sikker på, at du bliver ved med at vande din opmærksomhed. Hvis du starter med at arbejde med din egen seksuelle nydelse, så vil du også udsende flere seksuelle signaler. Måske skal du i begyndelsen huske at sætte sex i kalenderen.
Har du holdt gryden i kog og har været seksuel aktiv med dig selv, vil det gøre dine fremtidige seksuelle møder nemmere. Husk alt er forberedelse til noget andet, bliv ikke demotiveret, hvis det ikke helt går, som du tænker.
Masser af mennesker er singler. Vær sikker på at du er single af de rigtige grunde. At du ikke holder dig tilbage fra at date på grund af vulvodyni. Parforhold er langt fra perfekte og par har ofte udfordringer. Hvis et par ikke har udfordringer, er de enten stadig totalt nyforelskede eller lever i et eventyr.
Hvis du gerne vil være fysisk med en anden, så er det vigtigt at være åben og ærlig om dine smerter. Husk, at sex er så meget mere end penetration. Det handler primært om at dele et intimt rum, at give og opnå nydelse.
Find inspiration fra The Love Bit. Penetration har ingen vetoret
DATING MED VULVODYNI
De gode mænd er derude. Og ja, du risikerer at møde et fjols, men gør vi alle ikke det?
Hvis du oplever, at det er svært at fortælle om vulvodyni lige når du starter med at date, kan du bygge op til det. Start måske med at fortælle at du har smerter omkring halebenet find på noget. Så kan du langsomt bygge på historien. Gør det, du føler dig tryg med og vent til at have sex med penetration til at du ved at det vil være smertefrit under akten.
Hvis du pludselig får lyst til at være seksuel aktiv med en partner, og du ikke ved hvordan du hurtigt skal komme omkring dine problemer, kan det være rart at have et par sætninger i baglommen. Du kan starte med at lægge forventningerne lavt
- vi kan kysse og have det sjovt – men længere kommer vi ikke
- penetrationssex er ikke for mig – men jeg er game på alternativer
- kys mig, hold mig og jeg holder om dig
- sex gør ondt på mig, men tro mig, man kan sagtens have det sjovt alligevel
Få mere inspiration i The Love Bit.
I ET PARFORHOLD
Fokuser på det positive og lær at tale positivt og åbent om jeres behov og ønsker. Hvis I er i stand til det, kan I allerede mere end de fleste par kan.
At kommunikere med din partner om hvad du ønsker og har brug for er en god måde at skabe en åbning i forhold til jeres seksuelle dialog. Spørg, hvad din partner er til. Målet er, at I begge skal have en god og sjov seksuel oplevelse. Prøv at læse Sæt ord på smerten
Vær generøs med roser i forhold til hvad din partner gør, som er godt. Fortæl også, hvad du ikke kan lide mellem alt det, du nyder.
Fortæl din partner, hvis du har haft dårlige oplevelser – så vedkommende ved hvornår han eller hun skal gå langsomt til værks og hjælpe dig til at føle dig godt tilpas og sikker.
Sex bliver ikke sådan bare lige super nemt. Når I taler om, hvordan jeres forhold og sexliv fungerer i denne periode, kan det hjælpe til både bedre sex og bedre forståelse.
Bliv inspireret i The Love Bit. I et parforhold
Tips og Tricks
Det behøver ikke altid at handle om penetration. Samleje behøver ikke at være den eneste måde, du kan vise, at du har lyst til din partner.
I kan begge finde andre måder at vise begær på. At røre med jeres hænder, bruge mund, massere eller kærtegne hinanden kan være måder at komme tæt på hinanden. Vær nøgne og legesyge sammen.
Når I rører ved hinanden, så få for vane at sætte ord på, hvilken grad af tryk der er særlig rart. Find positive måder at guide frem til den rette berøring. Ingen har lyst til at høre, at de gør alting forkert.
Vær venlig ikke at slå dig selv i hovedet med orgasmeræset. Nyd hvert stadie af seksuel nydelse uden at føle, at du skal videre til næste trin.
Penetration og orgasme er ikke primære mål med seksuel aktivitet. Find veje til nydelse som ikke er smertefulde.
Hvis penetration er muligt, så leg dig frem til positioner som ikke gør ondt. Vær sikker på, at I begge er tilstrækkeligt opstemte, så samleje ikke behøver være en langsommelig affære. Vær tro mod dig selv før noget andet.
LÆS: HJÆLPEMIDLER TIL VULVODYNI PROPS & PEARLS E-SHOP
Find Inspiration i
The Love Bit, Penetration har ingen vetoret og Hjælp dig selv
Fin ny patientforening – Besøg foreningen: Dansk Vulvodyniforening.